Man lærer af sine fejl STIKPILLEN: Vi er mange, der holder vejret, når vaccinationerne bliver udfordret, og debatterne raser i medierne.

Jeg kom for et par uger siden i et øjebliks frustration til at skrive et opslag på LinkedIn om corona og vaccination – eller mangel på samme. Det var en fejl. I løbet af få timer stak det helt af med både positive og negative kommentarer til mit opslag.

Ved en gennemlæsning stod det klart, at jeg havde forbigået en del nuancer, og at den lidt letkøbte konklusion ikke holdt vand. Sammen med talrige hadefulde og truende opslag fik det mig til at indse, at denne debat ikke førte noget godt med sig. Jeg slettede indlægget igen.

Vores samfund er voldsomt polariseret i forhold til vaccinationer og restriktioner, og debat om emnerne på sociale medier er stort set umuligt. Tonen er ukonstruktiv og fordummende. I dag er 75,5 pct. af danskerne fuldt vaccineret og næsten 90 pct. i målgrupperne.

Det er en høj procentdel, men ikke nok til at holde pandemien i ave, og dette forværres af, at effektiviteten af vaccinerne falder med tiden.

Jeg har lært, at jeg ikke i frustration skal kaste mig ud i en debat om vacciner på sociale medier

Ingen kender langtidsvirkninger af mRNA-vaccination, men heller ikke af COVID-19-infektioner. Men vi ved, at mere end 2 mia. mennesker er blevet vaccineret med mRNA-vacciner på verdensplan, og mere end 100 opfølgnings- og overvågningsprogrammer er etableret alene i Europa. Millioner er døde af COVID-19-infektioner.

Vaccinerne er effektive mod alvorlige sygdomsforløb. Men det overbeviser nok ingen skeptikere, og i sidste ende er det et spørgsmål om tillid. Tillid bygger på åbenhed og ærlighed, og tilliden mangler tydeligvis for en del af befolkningen.

Tvang er ikke en mulighed i behandlingssammenhæng med enkelte klart definerede undtagelser og kan aldrig blive det, når det gælder COVID-vaccination. Statsministeren har prøvet med en løftet pegefinger og yderligere sanktioner.

Det virker måske på de personer, som blot ikke har taget sig sammen til at blive vaccineret, men næppe på dem, der ikke har tillid til vaccinen eller myndighederne.

Hvis man kigger på reaktioner på koleraepidemierne i Europa i 1830’erne, som de er beskrevet af Klaus Larsen i bogen ‘Smitstof’, førte det til voldsomme uroligheder i Berlin, London og Paris. Her blev lægerne af nogle tillagt årsagen til kolera, og mange læger blev lynchet og forfulgt af denne grund.

Sådan er det dog ikke i Danmark, men det er bl.a. her i avisen kommet frem, at mange af de eksperter, der har udtalt sig i medierne i forbindelse med COVID-19, må leve med trusler.

Kommunikationsopgaven er svær, når noget er nyt, og når viden er begrænset. Det så vi ved 90’ernes MFR-debat og 10’ernes HPV-debat, hvor det kneb med hurtige og gode svar fra den medicinske verden, når tvivl og påstande blev rejst. Derfor er vi mange, der holder vejret, når vaccinationerne bliver udfordret, og når debatterne raser i medierne.

Jeg har lært, at jeg ikke i frustration skal kaste mig ud i en debat om vacciner på sociale medier – tonen er simpelthen for hård og indimellem truende. Og hvis jeg alligevel gør, bliver hvert ord fremover vejet på guldvægt – hvis jeg kan låne sådan en.

Skriv kommentar