Lokket med gulerod, men ramt af pisk Det risikobaserede tilsyn startede så fint med gulerodsretorik om læring og patientsikkerhed hos os fodterapeuter, men er endt i pisk, påbud og mærkværdige anmærkninger.

Privatpraktiserende fodterapeuter er en af de første faggrupper, der blev udvalgt til det risikobaserede tilsyn. Vi er derfor den faggruppe, der har størst erfaring med hele forløbet, som vi desværre må betegne som bitter. Her er vores bidrag til debatten om tilsynet.

Tilbage i starten af 2017 hilste vi tilsynet velkommen, fordi vi godt kunne forene os med formålene om at vurdere patientsikkerheden og sikre læring i klinikkerne. Og processen startede skam rigtigt godt, idet Danske Fodterapeuter blev involveret i målepunkterne, så de gav mening i klinik for fodterapi. Vi syntes, at forløbet mundede ud i fagligt gode målepunkter, som kunne øge patientsikkerheden og give et kvalitetsløft i klinikkerne. Desværre har ingen af delene vist sig at være tilfældet hos de cirka 100 klinikker, der har haft tilsyn.

For kort varsel

Det varede nemlig ikke længe, før vi blev lagt ned af det første benspænd. Styrelsen for Patientsikkerhed insisterede på at varsle tilsynene kun fire uger i forvejen, selvom vi argumenterede for, at faggruppen havde brug for en meget længere frist. Og det var på trods af, at styrelsen havde erkendt, at de ikke kendte til vores faggruppe, arbejdsprocesser eller hvilke patienter, der kommer i klinikkerne.

Problemet med fire ugers varsel er, at vi har patienter, der risikerer at få fodsår og gener, hvis de ikke bliver behandlet med faste intervaller. For det er ofte svært at finde en ny tid i samme periode, da vores kalendere er fuldt booket. Det synes jeg er at løbe en stor risiko på patienternes vegne og derfor foreslog vi et varsel på mellem to og tre måneder. Styrelsen for Patientsikkerhed afviste dog ønsket med begrundelse, at de ellers ikke kunne nå at blive færdige med tilsynsbesøgene hos os i 2017. Samme argumentation brugte de for at starte op allerede i februar måned, inden de kendte noget som helst til vores område. Og det må vi sige, at tilsynsbesøgene har båret præg af.

Uensartede vurderinger

Da tilsynene startede op, gik det godt. Men det var en stakket frist, for hurtigt begyndte de tilsynsførende at have forskellige vurderinger af, om målepunkterne var opfyldt eller ej. Og rapporterne bærer tydeligt præg af en meget uensartet måde at vurdere på i de forskellige regioner. Lad mig give nogle eksempler.

Støvsugning: Hud- og neglerester kan ende på gulvet under en fodbehandling, hvilket vi støvsuger op, inden den næste patient kommer. Men pludselig – efter et par måneder – gav støvsugning anledning til anmærkning med den begrundelse, at det er til fare for patientsikkerheden. Nu skulle vi bruge en tørmoppe, fordi det er bedre for patientsikkerheden. Problemet er bare, at hård hud ikke kan moppes op, hvilket vi klagede over, og efter tre måneder fik vi igen lov til at støvsuge. I det tidsrum var alle i vildrede om, hvad der var rigtigt og forkert.

Diagram i journaler: Fodterapeuter har integreret et diagram i journalerne, hvor vi indtegner de symptomer, der konstateres i patientens fødder. Diagrammet indeholder over 70 tegn, som meget præcist beskriver forskellige symptomer/fejlstillinger og fodlidelser. Godt for patientsikkerheden, fordi vi helt nøjagtigt ved, hvor ligtorne, sår eller fejlstillinger er. Men pludselig var det ikke godt nok – selvom der i Journalbekendtgørelsen står, at diagrammer og hjælpeark er omfattet af journaler. Det har givet anledning til mange anmærkninger, fordi klinikkerne også skulle have beskrevet tilstandene i journalen. Det har vi naturligvis klaget over i oktober måned og har først nu i skrivende stund modtaget svar for styrelsen, der fastslår, at vi ikke skal skrive det, som er vist i diagrammet. Men det er længe at vente og i den periode har anmærkningerne hobet sig op.

I tvivlsspørgsmål om journaler havde Danske fodterapeuter ellers forestillet sig, at man enten indstillede tilsynene eller ventede med at offentliggøre rapporterne, indtil der lå en afklaring. Det er ikke sket, og det finder vi slet ikke i orden.

Tape og dato: Et andet stridsspørgsmål, der opstod i april måned, er mærkning af vores behandlersæt. Pludselig fik vi anmærkninger, fordi vi ikke brugte autoklavetape med datomærkning, så vi kunne bevise, at instrumenterne havde været igennem sterilisationsprocessen. Men i praksis giver det ingen mening, da de fleste klinikker huser få fodterapeuter og har styr på, hvordan de undgår at blande rene sæt med beskidte. De fleste klinikker har kun det antal behandlersæt, de skal bruge til en eller få dage og derfor er det ikke nødvendigt at sætte dato på for sterilisering. Disse anmærkninger har vi også klaget over uden at få en afklaring.

En anden anmærkning, som vi mener er galimatias, er, hvis fodterapeuten møder op til tilsyn på en fridag og bærer en vielsesring, selvom hun ikke behandler patienter den dag. Det samme mener vi om lim til at fastgøre bøjler på nedgroede negle, som er to dage for gammel, selvom det ikke er medicinsk udstyr.

En brist i tilsynet

Derimod undrer det os, hvorfor styrelsen ikke har undersøgt uniformer og håndhygiejne, selvom vi selv lagde vægt på det i dialogen om målepunkter. Vi ved jo, at det er to af de metoder, vi har til at bryde effektivt med smittevejene. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at der ikke er en eneste af de mange fodterapeuter, vi har snakket med, som har demonstreret, hvordan de vasker hænder. Styrelsen tjekker godt nok, om der er håndsprit de rigtige steder og adgang til håndvask, men det fortæller jo ikke noget om, at man gør det korrekt. En indsats i den retning ville ellers øge patientsikkerheden, men det har styrelsen ikke valgt at se på hos fodterapeuter. Endvidere undrer det os, at gulvtæpper i behandlerrummet i klinikken pludselig ikke resulterer i en anmærkning, selvom de ikke kan rengøres ordentligt.

Formål opfyldes ikke

Belært af disse erfaringer, må vi desværre konstatere, at styrelsen ikke er lykkedes med formålene om læring og patientsikkerhed. Rigtig mange fodterapeuter står tilbage med en følelse af, at den tilsynsførende bare skulle finde et eller andet, uden at fokusere på om procedurerne og behandlingsmetoderne var sikre nok for patienten.

Tilbage står spørgsmålet om Styrelsen for Patientsikkerhed vil gennemgå og redigere de tilsynsrapporter, som vi mener er behæftet med fejlagtige anmærkninger? Det mener Danske Fodterapeuter, at styrelsen bør gøre, og det er der rigtig mange fodterapeuter, der nu sidder og venter på.

Læs svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Skriv kommentar