Afdelingslæge, dr.med., Lars Melholt Rasmussen, klinisk biokemisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har fået tildelt et klinisk forskningsstipendium på 2,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Pengene skal bruges til forskningsprojekt, som skal bidrage til en større forståelse af de biokemiske forhold i pulsårerne hos diabetikere. Denne viden kan sandsynligvis medvirke til en bedre forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme hos diabetes-patienter. sbn