Sygehusene skal ledes af direkte valgte politikere. Sådan lyder den klare melding fra lægernes organisationer, efter at Strukturkommissionen i sidste uge kom med sin længe ventede rapport. Både Lægeforeningen, de praktiserende læger og speciallægerne advarer politikerne mod at indføre en HS-model på landsplan, hvor kommunerne udpeger sygehusenes bestyrelser. »Vi kan ikke lide HS-modellen. Det skal være politikere, der er direkte ansvarlige overfor vælgerne, som står i spidsen for sundhedsvæsenet,« siger formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), Karsten Nielsen. Direkte valg...