45 procent af alle praktiserende læger afviser at lade apotekerne udlevere anden medicin til patienterne, end det, som står på recepten. Lægerne skriver konsekvent »ej S« på recepten, og fratager dermed patienterne muligheden for at få udleveret billigere, men identisk medicin. Det afslører en undersøgelse, som Instituttet for Opinionsanalyse (IFO) har foretaget for Dagens Medicin. Lægerne handler i direkte strid med forårets prisstoplov, der netop skulle give apotekerne større mulighed for at ændre i lægernes recepter. Lægerne vil især holde snor i f.eks. stærk smertestillende medicin, mens de er mindre bekymret for, om apotekeren rører...