Da tilrettelæggerne bag udsendelsen satte overlæge Jens Benn Sørensen og Rigshospitalet under anklage for at bruge et ikke-godkendt kemomiddel i stedet for det godkendte lægemiddel Alimta, udelukkede de videomateriale, der kunne have givet en forklaring, hvorfor Jens Benn Sørensen bruger midlet Vinorelbin i sin behandling af lungehindekræftpatienter på Rigshospitalet. Overlæge Jens Ersbøll fra Lægemiddelstyrelsen blev interviewet i flere omgange i foråret 2008 til programmet omkring lægemidlers godkendelse. Han er den ene af lægemiddelstyrelsens to medlemmer i de europæiske lægemiddelmyndigheders komité...