For at undgå spildtid, når patienter ikke møder op til konsultation, har flere læger i Region Syddanmark indført et gebyr for udeblivelse. Et af lægehusene, Odense Lægeklinik, er gået skridtet videre og har etableret et onlinesystem, Udeblivelse.dk, der automatisk rykker patienter for gebyrerne. Tiltaget har vakt kritik i regionen, men ifølge lægehuset er formålet ikke at lege »bussemænd«. Tværtimod er det at styrke patienttilfredsheden. »Det væsentligste omkring udeblivelsesgebyret er, at man kan reducere antallet af udeblivelser. Det gavner jo patienterne,...