Lægemidler har førsteprioritet indtil Medicinrådet udvides Når det gælder prioritering ligger det lige for at ligestille alle typer af ny behandling, så behandling med lægemidler ikke længere prioriteres højere end al anden behandling i det danske sundhedsvæsen.

Det Etiske Råd har for nylig påpeget, at prioritering ikke bør begrænse sig til blot at omfatte ny sygehusmedicin, men bør omfatte alle sundhedsvæsenets ydelser. Fornuftig betragtning i et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer, men også en kompliceret opgave. Et første skridt ligger dog lige for, nemlig at ligestille alle typer af ny behandling, så behandling med lægemidler ikke længere prioriteres højere end al anden behandling i det danske sundhedsvæsen.

Med Medicinrådet er der skabt en systematisk proces, hvor nye behandlinger med lægemidler kun tages i brug såfremt der foreligger evidens for, at den nye behandling er bedre end de eksisterende, og at meromkostningerne i forbindelse med den ny behandling er rimelige i forhold til effekten. Kravet til medicinalfirmaer er altså, at der skal foreligge solid evidens for effekten fra forskning af høj kvalitet. Til gengæld kan firmaerne tage en høj pris for nye lægemidler, hvor der er stor effekt i forhold til de nuværende behandlinger. Medicinrådets procedure omhandler dog kun ibrugtagningen af nye lægemidler. Når andre typer af nye behandlinger skal vurderes, findes der ikke noget råd, der systematisk vurderer effekt og omkostninger mod de nuværende behandlinger.

Ligesom det er tilfældet for behandlinger med nye lægemidler, gennemføres der rundt om i Danmark forsøg af højeste kvalitet med nye behandlinger indenfor andre områder, f.eks. fysioterapi, medicinsk teknologi og psykoterapi. Evidensbegrebet og forståelsen for nødvendigheden af høj kvalitetsforskning for at kunne påvise effekten af nye behandlinger er bestemt ikke begrænset til lægemiddelområdet. Forskellen mellem lægemidler og andre typer af behandlinger er dog, at hvor Amgros og Medicinrådet ofte vil være villige til at betale merpris når mereffekt påvises, så hersker der ikke en sådan systematisk beredvillighed til at betale ekstra for andre typer af nye behandlinger. Her skal den nye behandling oftest som udgangspunkt medføre besparelser eller i det mindste gå i nul. Hvis der derimod påvises meromkostninger ved den nye behandling, kan den droppes blot med budgettet som argument.

Nye behandlinger med lægemidler nyder således en særstatus i det danske sundhedsvæsen. To nye behandlinger med samme effekt i forhold til nuværende behandlinger og med samme meromkostninger til følge, bliver altså ikke nødvendigvis vurderet ud fra de samme standarder og kriterier. Hvis behandlingen omfatter et nyt lægemiddel, kan den blive taget i brug nationalt, selvom den medfører store meromkostninger, mens en behandling uden lægemiddel kan blive forkastet på samme baggrund. Resultatet er både ulighed i adgang til behandling på tværs af patientgrupper, samt mindre sundhed for pengene.

Den grundlæggende præmis er, at vi har begrænsede ressourcer til rådighed i sundhedsvæsenet. Med Medicinrådet er der skabt en systematisk proces til at vurdere, hvor stor en merværdi en ny behandling medfører. Denne proces og metode kan lige såvel benyttes i vurderingen af andre typer behandling. En opgave der bør være lige til.  

Vi har metoderne og strukturen – tilbage står blot at udvide Medicinrådet til også at omfatte nye behandlinger uden lægemidler eller at oprette et supplerende råd. Selvfølgelig skal alle nye behandlinger vurderes ud fra samme standarder og kriterier, så vi får mest mulig sundhed for pengene.

Skriv kommentar