Region Syddanmark havde ikke behøvet at vente på en konkurs, hvis regionen ville af med det skandale- og kriseramte ambulanceselskab Bios. Det er vurderingen fra kuratorerne for Bios’ konkursbo i en hemmelig redegørelse, som DR og Avisen Danmark har fået fat på. »Det er kuratorernes vurdering, at da konkursbegæringen blev indgivet den 25. juli, var Bios i aktuel misligholdelse af kontrakten, og misligholdelsen var så væsentlig, at regionen kunne have hævet kontrakten,« skriver kuratorerne advokatfirmaerne Bruun & Hjejle og Andersen...