Danske børn og unge drikker for tidligt og for meget alkohol. Det høje og frekvente forbrug skyldes først og fremmest, at børn og unges alkoholkultur er en ‘beruselseskultur’, og ofte er alkohol adgangsbillet og omdrejningspunkt i de sociale fællesskaber, hvor de unge kommer. Takker man nej til rusen, vender man fællesskabet ryggen.
Det har konsekvenser. Antallet af unge, der ender på hospitalet på grund af alkohol, har været støt stigende over en årrække.
I alt sendte alkohol over 1.700 unge på hospitalet i 2018, og hver måned er alkohol skyld i ét dødsfald blandt unge. Det kan og skal vi som samfund gøre noget ved.
Danske unge skiller sig ud
Det er særligt hos de helt unge, at den danske alkoholkultur adskiller sig væsentligt fra resten af Europas. 40 procent af de 15-16-årige danskere har været fulde inden for den seneste måned, mens gennemsnittet i Europa er 13 procent.
Vi har altså en nedslående europarekord, som vi ikke kan være bekendt. Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed og sygdom senere i livet. Det gælder også kræft.
Derfor er det afgørende, både for de unges sundhed nu og her, men også på den lange bane, at vi får nedsat alkoholforbruget blandt danske unge.
I Danmark bryster vi os af at skabe sunde og trygge rammer for vores børn og unge. Det matcher ikke med, at Danmark er et af de lande i verden, hvor unge har lettest adgang til alkohol, og at alkohol kan købes af 16-årige. Kun fem EU-lande tillader, at 16-årige kan købe alkohol.
Når regeringen inden længe skal præsentere en forebyggelsesplan for unges brug af alkohol, bør det øverste punkt på dagsordenen derfor være at begrænse de helt unges adgang til alkohol med en aldersgrænse på 18 år for køb af alle slags alkohol.
Højere aldersgrænser for køb af alkohol er et af de mest effektive værktøjer til at nedsætte unges alkoholforbrug. Det er på høje tid, at regeringen og Folketinget lader fornuften råde og følger trop med resten af Europa, hvor man for længst har forstået, at alkohol ikke er for børn. Det samme har vælgerne. Faktisk bakker 3 ud af 4 voksne danskere op om en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol.
Mange føler sig presset til druk
Når vi er i dialog med unge om deres forhold til alkohol, fortæller mange om en absurd kultur, hvor de ofte drikker mere, end de har lyst, og hvor næsten halvdelen mener, at det er svært at være en del af fællesskabet til fester, hvis man siger nej tak til alkohol.
Mere end halvdelen af de 15-25-årige har oplevet, at deres venner har forsøgt at presse dem til at drikke, selvom de har takket nej, og knap hver tredje af de unge drikker mere alkohol, end de har lyst til, fordi de føler, at det forventes af dem. 38 pct. har endda oplevet blackout som følge af at have drukket for meget.
Når vi er i dialog med unge om deres forhold til alkohol, fortæller mange om en absurd kultur, hvor de ofte drikker mere, end de har lyst
En aldersgrænse på 18 år vil bidrage til en sundere og mere inkluderende festkultur og vise de unge, at vi tager deres sundhed og trivsel mere alvorligt end alkoholbranchens indtægter.
En ensartet aldersgrænse i detailhandlen vil gøre det lettere for butikkerne at overholde lovgivningen på området, i modsætning til nu, hvor der er én grænse på 16 år, og en anden grænse på 18 år. En 18 års aldersgrænse vil ikke alene begrænse 16-17-åriges adgang til alkohol, men også gøre det sværere for de helt unge at få fat i alkohol.
I dag kan 13-14-15-årige med lidt held give sig ud for at være 16 år og dermed købe alkohol, mens det er svært at give sig ud for en 18-årig.
En undersøgelse fra Alkohol & Samfund viser, at der stadig er behov for bedre kontrol og skrappere sanktioner i forhold til at sikre, at aldersgrænserne for køb af alkohol bliver overholdt.
Derfor anbefaler vi obligatorisk ID-tjek ved køb af alkohol. Håndhævelsen kan lettes med aldersvalidering via betalingskortet, ligesom bl.a. De Samvirkende Købmænd ønsker. Derudover bør Sikkerhedsstyrelsen få hjemmel til at anvende ´mystery shoppers´, hvilket vil sige unge mindreårige, der tester, om de kan købe alkohol i butikker.
I dag må Sikkerhedsstyrelsen kun observere butikkerne i et afgrænset tidsrum, hvilket gør det vanskeligt at dokumentere lovbruddene.
Højere priser og mindre markedsføring
Der er stærk evidens for, at prisen på alkohol har betydning for alkoholforbruget, og børn og unge er særligt prisfølsomme. Derfor er det problematisk, at alkohol siden årtusindeskiftet er blevet relativt billigere sammenlignet med andre varer.
Tiden er moden til at gøre op med den danske drukkultur, hvor unge må ty til snydestrategier eller drikke mere alkohol, end de har lyst til for at være med i festen og fællesskabet
Derfor anbefaler vi i Kræftens Bekæmpelse at indføre minimumspriser på alkohol, så der er en grænse for, hvor billig én genstand må være. Men også markedsføring af alkohol påvirker unge, så de drikker tidligere og mere.
Ifølge Markedsføringsloven er det forbudt at markedsføre alkohol rettet mod børn og unge under 18 år, men det finder alligevel sted, f.eks. på diskotekers Facebooksider. Og det dur selvfølgelig ikke. Der skal derfor slås hårdere ned, når virksomheder bryder markedsføringsloven.
Tiden er moden til at gøre op med den danske drukkultur, hvor unge må ty til snydestrategier eller drikke mere alkohol, end de har lyst til for at være med i festen og fællesskabet.
Det er et voksent ansvar at skabe bedre og tryggere rammer for vores børn og unge. Og en kulturændring kommer ikke af sig selv.
Der er behov for lovgivning og rammer, der sætter prop i det voldsomme alkoholindtag og kan bane vej for, at de kommende generationer kan være unge uden drikkepres og massiv druk.
