Foto: Lars Andersen

Korrekt ernæring af syge og ældre i det danske sundhedsvæsen er livsvigtig, men overses I behandlingen og plejen af mange patienter – og i særlig grad ældre medicinske patienter – er den optimale ernæring til patienten ofte et overset område. Nyt borgerforslag vil gøre ernæringsområdet til en 'skal'-opgave i sundhedsvæsenet.

Halvdelen af de ældre, der indlægges på medicinske afdelinger, er underernærede. Under indlæggelsen er der stor risiko for, at de yderligere underernæres. Mere end hver femte ældre i plejeboliger er underernæret, og over halvdelen er i risiko for at blive underernæret.

I det danske sundhedsvæsen er der således en kløft imellem den evidens, der er tilgængelig på ernæringsområdet, og den behandling og pleje, som patienter og ældre gives i praksis

Dette på trods af at det er dokumenteret, at patienter i ernæringsmæssig risiko har længere helbredelsestid, øget infektionstendens, langsommere mobilisering og højere dødelighed.

Det er vurderet, at der opstår en merudgift på knap seks mia. kr. årligt i forbindelse med underernæring af syge og ældre på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen – svarende til 5 pct. af de totale udgifter i Danmark til dette område.

Det manglende fokus på ernæringsindsatsen betyder samtidig, at der er for dårligt ‘afkast’ på de midler, der investeres i sengepladser, operation, medicin, genoptræning og ældrepleje.

Ernæring nedprioriteres på sygehuse og i ældrepleje

I adskillige år er der gennemført forsknings- og udviklingsprojekter, der viser vejen for, hvordan der kan arbejdes struktureret og organisatorisk med ernæringsindsatsen, så underernæring af syge og ældre systematisk modarbejdes. Samtidig bekræfter forskning, at der er manglende viden blandt personalet på området, og at ernæringsområdet er nedprioriteret i behandlingen og plejen på danske sygehuse og i ældreplejen.

I det danske sundhedsvæsen er der således en kløft imellem den evidens, der er tilgængelig på ernæringsområdet, og den behandling og pleje, som patienter og ældre gives i praksis. Den viden, som vi har tilgængelig, formidles i dag eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen som anbefalinger og vejledninger, og dermed er ernæringsområdet en ‘kan’-opgave i det danske sundhedsvæsen.

Sundheds- og serviceloven sætter i dag rammerne for ‘skal’-opgaver i det danske sundhedsvæsen. Ernæringsområdet er desværre fraværende i denne lovgivning.

Borgerforslag vil gøre ernæring til en ‘skal’-opgave

Dette søger et borgerforslag nu at rette op på, da forslaget præciserer, hvilke opgaver regioner og kommuner skal have på ernæringsområdet – og ikke mindst, hvordan der ernæringsmæssigt skabes en sammenhæng mellem et sygehusophold og den kommunale ældre- og hjemmepleje.

Borgerforslaget anbefaler således, at ernæringsområdet bliver en ‘skal’-opgave i sundheds- og ældresektoren på lige fod med eksempelvis genoptræning og fysioterapi, som er specificeret i lovgivningen for både sundhedssektoren og den kommunale ældrepleje.

Intentionen med borgerforslaget er, at ernæringen kommer i fokus i det brede perspektiv. Lovgivning gør det naturligvis ikke alene, men den kan være den løftestang, der igangsætter en udvikling på ernæringsområdet til gavn for syge og ældre, og hermed også højner udbyttet af de ressourcer, der i dag anvendes i sundheds- og ældresektoren.

Hvis denne lovgivning vedtages, vil det naturlige næste step være, at der på sygehuse og i kommuner sker en organisatorisk og faglig udvikling på ernæringsområdet, hvormed området bliver en central del af den tværfaglige behandling og pleje.

Så hermed en opfordring til at støtte borgerforslaget ‘Ændring af lovgivningen således at ernæringspleje tydeliggøres og præciseres i behandlingen og plejen af syge og ældre’.

Følg dette link, læs mere, og støt. Borgerforslaget skal inden 27. april 2021 have opnået 50.000 støtter, for at Folketinget kan behandle forslaget.

Karin Østergaard Lassen, der er den ene forfatter til dette debatindlæg, er hovedstiller af det omtalte borgerforslag. Venlig hilsen redaktionen.

Skriv kommentar