Mange læger vil uden tvivl kende lægen og embedsmanden Karsten Bech, der bukkede under for COVID-19 virussen tirsdag, men ikke nødvendigvis for det samme.

For nogle står han som en af Danmarks fremmeste vogtere af patientsikkerheden og dens udvikling. For andre står han som eksponent for et modsætningsforhold mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og lægestanden.

Han var tydeligvis optaget af kvalitet, men var også et trækplaster for kontrovers.

Ledende overlæge Jens Hillingsø, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet, husker ham for det første. Han mødte ham tidligt i sin karriere på Hvidovre Hospital, hvor Karsten Bech var ansat i en årrække, bl.a. som overlæge.

»Som ung læge havde jeg ham som bagvagt, og jeg husker ham som en fantastisk behagelig person og fagligt dygtig. Han var meget bevidst om kvalitet. Jeg lavede f.eks. en artikel sammen med ham om operationer på mavesækken, hvor hans tese var, at det var en behandling, der skulle centraliseres. Ellers var resultaterne ikke gode nok for patienterne,« siger Jens Hillingsø.

I den forbindelse foretog de to læger en opgørelse af deres egen afdelings operationer og deres outcomes.

»Han vidste godt, at Hvidovre ikke ville stå sig specielt godt i den opgørelse, bl.a. fordi antallet af operationer ikke var specielt højt«, siger Jens Hillingsøe.

De foretog undersøgelsen og skrev artiklen alligevel og tog den kritik, der måtte komme.

»Jeg opfattede ham som en, der VILLE kvalitet, og som var villig til at tage de ledelsesmæssige konsekvenser af det«, som Jens Hillingsø siger.

Jeg opfattede ham som en, der VILLE kvalitet, og som var villig til at tage de ledelsesmæssige konsekvenser af det.

Jens Hillingsø, ledende overlæge på Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet

Fra bund til top på seks år

Samme tilgang viste sig, da Karsten Bech senere blev ledende overlæge på mavetarmkirurgisk afdeling på sygehuset i Roskilde.

I 2004 viste tal fra NIP (det Nationale Indikatorprojekt), at næsten halvdelen af afdelingens patienter, der skulle opereres for hul på mavesækken, døde, mens tallet var 17 pct. for patienter med blødende mavesår. De tal var landets værste.

»Da vi fik det første resultat, reagerede vi negativt ligesom alle andre, der får et dårligt resultat, men vi måtte også erkende, at der var noget, der skulle arbejdes med,« sagde Karsten Bech dengang til Dagens Medicin.

Afdelingen satte en større kvalitetsarbejde i gang, som gav pote.

Kun seks år senere var NIP-tallene for afdelingen landets bedste inden for kirurgisk gastroenterologi.

Som Karsten Bech sagde i 2010 – også til Dagens Medicin:

»Vi stillede os selv spørgsmålet, hvad der skulle til for at gå fra at være de dårligste til at være blandt de bedste. Den langsigtede strategi var at tage springet fra at være en ’bondeafdeling’ til at være en velfungerende universitetsafdeling.«

Det ordvalg er symptomatisk for en anden kvalitet hos Karsten Bech – hans bramfrihed.

Mål for kritik

Flere kilder, Dagens Medicin har talt med, fremhæver hans kontante facon. »«Typisk kirurg«, som én udtrykker det.

Måske var denne uforfærdethed med til at gøre Karsten Bech et mål for kritik.

Et af de meget omtalte – og i øvrigt senere dementerede – eksempler stammer fra Sygehus Sønderjylland, hvor Karsten Bech i en årrække var chef i organcentret, mens han pendlede fra hjemmet i Hareskovby lidt nord for København, hvor han var i weekenden.

Kontroversen udsprang af, at nogle af sygehusets læger i medierne beskyldte ham for at udsætte en lang række patienter for risiko ved at udskyde deres kontroller. Sygehuset undersøgte sagen og konkluderede, at patienternes rettigheder ikke var blevet overtrådt.

Historien blev dementeret, men tilbagevisningen fik aldrig samme medvind i pressen, som kritikken havde fået, så påstandene hænger fortsat i luften og nævnes ofte i sammenhæng med Karsten Bechs navn.

Svendborgsagen

Det samme kan i den grad siges om den såkaldte Svendborgsag, hvor en ung læge og dennes bagvagt blev tiltalt for have overtrådt autorisationslovens §75 om grov eller gentagen forsømmelse. Den unge læge – Svendborglægen – blev dømt i landsretten, mens bagvagten blev frikendt. Siden hen blev Svendborglægen dog frikendt i Højesteret.

I efteråret 2017 påkaldte Karsten Bech sig store dele af de danske lægers udtalte vrede, da han i Ugeskrift for Læger gik i rette med Landsrettens dom.

Karsten Bech mente tydeligvis, at bagvagten også burde være dømt.

»Det er ikke godt nok, at bagvagten stoler på den yngre læges vurdering. Han skal se patienten, det er derfor han er på arbejde. Men han ser ikke patienten, og han lægger ikke en plan for det videre forløb. Han har helt klart fejlet i at leve op til det, han er ansat til, og derfor overtræder han efter min mening autorisationslovens §75,«, sagde han bl.a. til Ugeskriftet.

Han kaldte også de to lægers indsats for “under standard”, og fik kort efter opbakning til den linie i Dagens Medicin af sin egen chef, Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men Karstens Bechs udtalelser fik derefter Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing til at kalde netop Karsten Bech for »under standard«.

Det er hårde ord i de normalt – i det mindste offentligt – ganske noble lægekredse.

I forvejen havde selve sagen skabt dårlig stemning mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og lægestanden, og Karsten Bech endte med at blive fixpunkt for utilfredsheden og lægernes mistillid til styrelsen.

Korrekt med distance

Den sag vil mange forbinde med Karsten Bechs navn, men rigtig mange vil også have mødt ham i en helt anden sammenhæng – som mangeårig leder og underviser på kurser for kommende speciallæger.

En af dem er Emil Hermansen, hæmatologisk afdeling på Universitetshospital Sjælland, Roskilde. Han husker især et budskab om forholdet mellem ledere og ansatte/kolleger.

»Jeg mødte ham i forbindelse med et obligatorisk kursus i min hoveduddannelse i 2014. Han holdt oplæg om principper for ledelse. Vi talte videre over middagen, bl.a. om, at man som nykåret chef blandt vanlige kolleger pludselig ikke kan være venner med dem længere«, siger han.

Den pointe siger en del om Karsten Bech som leder. Nemlig noget om korrekthed, men også distance og vigtigheden af at træde i karakter.

Han har altid stået ved det, han sagde. Og han turde sige tingene.

Søren Aggestrup, tidl. lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland

»Han har altid stået ved det, han sagde. Og han turde sige tingene,« siger Søren Aggestrup, der må være en af de læger, der har fulgtes længst og tættest med Karsten Bech.

Ikke blot har de undervist sammen på lægekurser; Søren Aggestrup var som lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland Karsten Bechs chef, da han var centerchef i det sønderjyske.

Siden blev rollerne byttet om, da Søren Aggestrup kom til Styrelsen for Patientsikkerhed som lægefaglig konsulent, hvor Karsten Bech i mellemtiden var blevet ansat som sektionschef.

Han siger om sin nu tidligere kollega:

»Det var en fornøjelse at være kursusleder sammen med ham. Han var altid inspirerende og altid velunderbygget. Han kunne argumentere for eventuelle synspunkter og holdninger, selv om de måske stred lidt imod gængse holdninger blandt læger, der skulle være speciallæger.«

Og i Styrelsen for Patientsikkerhed:

»Jeg synes, han gjorde det rigtig godt. Han kunne uddelegere under ansvar. Han var altid velargumenteret. Når han sagde noget, så kunne man godt stole på det.«

Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, betegner Karsten Bech som “en respekteret og dygtig leder med stor viden på sit fagområde.”

»Karsten gik aldrig af vejen for at påtage sig ansvar. Særligt de fagligt komplicerede sager kastede han sig over med kyndighed, præcision og fast hånd. Karsten var på mange måder en ener. Vi, der har været tæt på ham i hverdagen, vil også komme til at savne hans erfaring og ro og ikke mindst hans lune. Det var sjældent, man havde en samtale med Karsten, hvor der ikke også var plads til en hjertelig latter eller to,« udtaler Anne-Marie Vangsted.

Altid velklædt

De mere private aspekter af Karsten Bech holdt han i vid udstrækning for sig selv.

»Han var ret tilbageholdende. Ikke fordi han ville skjule noget – han fortalte f.eks. også om sin tur til Florida (hvor han ifølge medierapporter blev smittet med COVID-19, red.) – men fordi han som leder ikke fortalte sine medarbejdere om sit privatliv. Det ligger i lederes natur, at det gør man ikke,« siger Søren Aggestrup.

»Men jeg ved, at han på et tidspunkt kørte mountainbike. Det var indtil, han var udsat for et styrt, og så forbød hans kone ham at køre mere mountainbike.«

Stort set alle, der nogensinde har været i kontakt med Karsten Bech, har dog bemærket et bestemt ikke-fagligt særpræg hos manden: hans altid elegante fremtoning.

»Han var styrelsens mest velklædte person, men uden at gå over stregen. Skoene var velpudsede, slipset var bundet rigtigt – han gik også nogle gange med butterfly – og han havde altid korrekt siddende jakkesæt på,« som Søren Aggestrup siger.

Jeg mailede med ham, og han var overrasket over de symptomer, han havde. Jeg skrev så til ham. Og der var det så, at jeg aldrig fik svar tilbage.

Søren Aggestrup, tidl. lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland

Hans død kom som en overraskelse.

»Han var jo rask. Han var heller ikke ryger, og mig bekendt havde han ikke nogen kroniske sygdomme. Det er mærkeligt«, siger Søren Aggestrup.

»Jeg mailede med ham, og han var overrasket over de symptomer, han havde. Jeg skrev så til ham. Og der var det så, at jeg aldrig fik svar tilbage.«

Karsten Bech døde tirsdag, 64 år gammel. Han efterlader sig hustru og tre børn.