»Gennem mit arbejde er jeg stødt på læger, som i ti år har undgået at spise frokosten sammen, selvom de deler klinik og arbejder tæt på hinanden,« fortæller erhvervspsykolog Søren Braskov.Foto: Privat

Konfliktmægler: »Jeg er stødt på læger, som ikke har delt en frokost i mere end ti år, og hvor eneste kommunikationsvej har været gennem personalet« I mere end 20 år har erhvervspsykolog Søren Braskov hjulpet praktiserende læger med at håndtere arbejdsmæssige udfordringer og finde vej ind i de rigtige kompagniskaber. Vejen ud af konflikt kan til gengæld være svær for en faggruppe, der er vant til at løse andres problemer.

Måske skyldes det, at læger er vant til at være dem, som andre rækker ud efter, når problemerne trænger sig på. For nogle kan lægearbejdet måske endda få en til at forfalde til en følelse af selvtilstrækkelighed og omnipotens.

Det er enormt vigtigt, at de her konflikter ikke forbliver usagte og får lov at ligge og ulme. Jeg har desværre mange gange oplevet, at den ene part har sagt, at det havde været godt, hvis jeg var kommet for et år siden

Søren Braskov, erhvervspsykolog, HumanAct

I hvert fald er det erhvhervspsykolog Søren Braskovs erfaring, som konfliktmægler gennem mere end to årtier, at læger ikke altid har let ved at bede om hjælp.

»Med risiko for at generalisere lidt, så har jeg mødt en del – især ældre mandlige læger – som ikke ser den store nytteværdi i sådan noget rundbordssnak,« siger Søren Braskov.

»Nogle læger føler, at konflikter på arbejdspladsen er en lidt skamfuld ting, som bør kunne løses internt. Hvordan skal man kunne fortsætte i 12-mandsforeningen efterfølgende, når man er gået hver til sit? Verden er jo ikke større, end at der tales om tingene i andre sammenhænge,« siger Søren Braskov.

Mindre tabuiseret end tidligere

De seneste år er den mangeårige erhvervspsykolog dog begyndt at se et skred i branchen.

I takt med at lægehusene bliver større, og flere kvinder finder vej ind i faget, er der kommet en større accept af, at konflikter kan opstå og være noget, man som læge risikerer at ramle ind i over et langt arbejdsliv.

Derfor er det positivt, at PLO og Danske Regioner nu følger med udviklingen og har valgt at italesætte området i den nye overenskomst, mener Søren Braskov, vel vidende at han selv er partskilde på området.

»Det er enormt vigtigt, at de her konflikter ikke forbliver usagte og får lov at ligge og ulme. Jeg har desværre mange gange oplevet, at den ene part har sagt, at det havde været godt, hvis jeg var kommet for et år siden,« siger Søren Braskov.

Bryder kommunikationen først helt sammen, fører det ofte til et elendigt arbejdsliv for alle involverede parter.

»Gennem mit arbejde er jeg stødt på læger, som i ti år har undgået at spise frokosten sammen, selvom de deler klinik og arbejder tæt på hinanden. Eller læger, som udelukkende kommunikerer med hinanden gennem personalet. Det virker helt utroligt og er kun muligt, fordi at når den ene patient går ud ad døren, så træder den næste ind,« siger Søren Braskov.

De typiske konfliktscenarier

En konflikt, som Søren Braskov ofte møder i sit arbejde, cirkler om arbejdsfordelingen: Arbejder vi lige meget? Yder vi lige meget?

»Arbejdsdelingen kan virke ligetil, men ofte er det mere komplekst. Er der tale om en praksis med 4-5 læger, så ser den ene læge måske en ældre patientgruppe end de andre. Det kan kræve noget mere og betyde, at patienterne ikke kan køres igennem lige så hurtigt,« siger Søren Braskov.

Konflikter kan også ofte handle om måden at være læge på. I en virksomhedsstruktur, hvor der ofte er flere høvdinge end indianere, og hvor den enkelte læge råder suverænt over sin egen faglighed, kan det ofte være yderst sårbare emner.

»Der kan opstå etiske uenigheder, der kan handle om håndteringen af benzodiazepiner eller antallet af henvisninger. Den ene læge føler måske, at den anden henviser for mange patienter, fordi vedkommende ikke orker at tage diskussionen med den klagende patient. Det kan også handle om uenigheder om, hvor meget tid der skal afsættes til ikke-fakturerbare ydelser,« siger Søren Braskov.

En konflikt kan også mere lavpraktisk handle om, hvor mange penge der skal investeres i klinikken – både i forhold til æstetikken og nyt klinisk udstyr.

»Lægerne har jo som regel det antal patienter, de ønsker uanset, og derfor handler det ofte om lægens arbejdsglæde og ønsker til indtjeningen.«

Læs også:

Større fokus på konflikter i almen praksis skal forhindre læger i at brænde ud

Skriv kommentar