Hvordan skal ny teknologi integreres i hjertet af sundhedsvæsenet?

11 december, 08:30 - 16:00

 

Den 11. december samler Dagens Medicin & Medicoindustrien sundhedssektorens nøgleaktører til årets sundhedsteknologi konference – et dybdegående blik på, hvordan ny teknologi kan transformere sundhedsvæsenet fra hospitaler til kommuner og almen praksis.

Danmark står over for et kritisk skifte: Kan vi tage føringen i den digitale revolution, og hvad kræver det af os som sundhedsvæsen? Vi vil undersøge, om AI og digitalisering i radiologien kan sætte standarden for resten af sektoren, og hvor langt vi kan nå med teknologi som bindeled mellem hospitaler og det nære sundhedsvæsen.

Men spørgsmålet om teknologiens rolle er ikke det eneste, vi stiller skarpt på – hvordan holder vi fokus på patienterne, hvem skal betale for digitaliseringen, og hvad er forretningen i det? Med debatpaneler bestående af politikere, sundhedsøkonomer og regionsledere, går vi helt ind i maskinrummet: Hvordan kan offentlige og private aktører skabe værdi, der ikke blot pynter på bundlinjen, men faktisk styrker patientbehandlingen?

Læger, plejepersonale og ledere i sundhedssektoren inviteres til en dag, hvor vi sammen tager temperaturen på fremtidens sundhedsvæsen og diskuterer, hvordan vi undgår, at teknologi blot bliver endnu et buzzword. Hvilken rolle spiller det nationale sundhedsvæsen i forhold til lokale initiativer? Skal vi fokusere på store nationale centre, eller skal vi i stedet udvikle agile, lokale innovationslaboratorier?

Vi udforsker nye horisonter og sætter særligt fokus på teknologien som en central parameter for patienten – hvad kræver det, og hvilke udfordringer møder vi, når vi rykker behandlingen ud af hospitalet?

Forvent en dag ud over det sædvanlige med diskussioner, der går et stik dybere med fokus på patient værdi, betalingsvillighed og samarbejde. Deltag og vær med til at sikre, at vi som sundhedsprofessionelle tager ejerskab over digitaliseringen og sætter standarden for resten af Europa.

 

Program (se som pdf):

08.30 Registrering og morgenmad

09.00 Velkommen og problematisering af dagens tema
Tina Ipsen, landechef og kommerciel direktør, Dagens Medicin og Netdoktor
Henning Langberg, professor, rådgiver og dagens faglige mødeleder

09:05 Velkomst: Fremtidens sundhedsvæsen – En digital revolution med Danmark som frontløber?
Kort introduktion til dagens fokus: Hvordan kan Danmark tage føringen i den digitale sundhedsrevolution?
Mads Koch Hansen, direktør, Medico Industrien, MD; tidl. Hospitaldirektør Sygehus Lillebælt

09:20 Keynote: AI og Radiologi hvor langt er vi og kan det være fyrtårn for andre specialer
Hvordan kan AI og digitalisering fundamentalt forandre sundhedssektoren fra reaktiv til proaktiv? Hvad ­kræves der af teknologier, systemer og mennesker?
Ole Graumann, professor, PhD, MD; AUH Radiologisk afd.

10:00 Nyeste AI-løsninger til sundhedssektoren
En kort præsentation fra en af konferencens sponsorer, der viser deres nyeste løsninger inden for AI i sundhedssektoren.

10:10 Cases: Fra innovation til implementering kan det betale sig
– erfaringer fra Aalborg Universitetshospital radiologi området
Egon Toft, forskningschef, Aalborg universitetshospital
Christian Pedersen
, ledende overlæge, Ortopædkirurgisk afd., Aalborg Universitetshospital

11:00 Pause, netværk og forfriskninger

11:30 Panel: Finansiering af den digitale revolution – Hvem betaler, og hvad er forretningen?
En skarp diskussion om, hvordan vi finansierer digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og hvordan offentlige og private aktører kan skabe værdi. Fokus på, om Danmark kan blive en showcase for resten af Europa.
Paneldeltagere: Mette Harbo, direktør, Center for It og Medicoteknologi, Region Hovedstaden
Karsten Vrangbæk, ­Professor Københavns Universitet
Karen Skjerbæk Jørgensen, CCO & VP Trifork Digital Health
Moderator: Jesper Bernstorf Jensen

12:15 Sponsorpræsentation: Hvordan teknologi kan lette arbejdsgangen for sundhedspersonale
En kort præsentation fra en sponsor, der fremviser, hvordan deres løsninger kan forbedre sundhedspersonalets arbejdsgange

12:30 Frokost og netværk

13:30 Panel: Sammenhængende sundhed – Teknologiens rolle i det nære sundhedsvæsen set i lyset af Sundhedsreformen
Diskussion om, hvordan teknologi kan skabe bedre sammenhæng mellem hospitaler og det nære sundhedsvæsen, især med fokus på patientovergange og effektive løsninger til kommunerne.
Paneldeltagere:
Mette Harbo, direktør, Center for It og Medicoteknologi, Region Hovedstaden
Karen Skjerbæk Jørgensen, CCO & VP Trifork Digital Health

Vibeke van der Sprong, vicedirektør, Sundhedsdatastyrelsen
Martin ABC Hansen, partner, Copenhagen Data

14:30 Sponsorpræsentation: Innovative løsninger til kommunal pleje og patientflow
En kort præsentation fra en sponsor om, hvordan deres teknologi understøtter det nære sundhedsvæsen og patientforløb

14:45 Pause, netværk og forfriskninger

15:15 Teknologi og menneskelighed – Hvordan digitalisering kan styrke patientcentreret behandling
Afsluttende debat om balancen mellem teknologiske fremskridt og menneskelighed i sundhedssektoren. ­Hvordan kan digitalisering faktisk forbedre patientoplevelsen uden at fjerne det personlige aspekt?
Jane Clemensen, professor, Forskningsenhed for Pædiatri, SDU

16:00 Afsluttende bemærkninger: Fra vision til virkelighed – Hvad tager vi med os fra i dag?
En kort opsummering af dagens vigtigste pointer og hvordan vi bringer dem videre ind i praksis.
Speaker og moderator: Henning Langberg

 

 

TILMELD DIG KONFERENCEN HER

 

Målgruppe:

Sundhedspersoner, beslutningstagere, innovationsledere, projektledere, it-ledere og andre med interesse for emnet.

Pris:

Målgruppe: 2.500 kr. ekskl. moms (3.125 kr. inkl. moms)

IT/Medico/Pharma og andre leverandører: 10.000 kr. ekskl. moms (12.500 kr. inkl. moms)

 

OBS: Som betalende deltager er din tilmelding bindende 1 måned før afholdelse af konferencen.
Dagens Medicin lægger moms på alle fakturaer.

 

Udstillere:

                     

 

Medarrangør:

 

« Alle Begivenheder

Begivenhed Kategori: