I denne uge blev Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger fejret med uddeling af priser i syv kategorier, der hædrer innovation, ildsjæle, samarbejde, evnen til at inddrage patienter og dygtighed i design og eksekvering af forsøgene. Tæt på 200 mennesker var samlet i Life Science Huset på ydre Østerbro i København for at høre, hvilke af de 138 indstillede forskningsprojekter som juryen havde valgt at hædre. Blandt de nominerede projekter var en perlerække af nyskabende og væsentlige initiativer, som alle kan bidrage til at løse sundhedsvæsenets udfordringer i disse år.
Ildsjælene og den kliniske forskning fortjener i den grad mere fokus og bedre rammer
Tænk bare på de muligheder, som de såkaldte platformsforsøg giver, hvor man i stedet for møjsommeligt at sætte et klinisk forsøg op for hvert af de parametre, man ønsker at undersøge, i stedet kan undersøge en hel række parametre på samme tid. Eller glæd dig over den nye app, der er blevet udviklet i samarbejde mellem forskere, akutteam og en privat virksomhed, der gør det muligt for eksempelvis alvorligt syge ældre at blive i eget hjem og stadig få overvåget vitale sundhedsparametre af det digitale intensivteam på sygehuset, der ikke blot kan holde øje i realtid, men også bliver alarmeret af en algoritme, hvis der er noget galt.
Selvom alt nyt kræver tilvænning og langtfra altid kun er rosenrødt, er det ikke svært at forestille sig, at det både kan spare ressourcer og give bedre resultater sammenlignet med i dag, hvor man flytter svage patienter ind på hospitalet, udsætter dem for stress og smitterisiko, mens sygeplejersker og læger jager rundt for at indsamle de nødvendige data fra bippende apparater, som ofte kun kan aflæses på den konkrete stue, hvor patienten er indlagt.
Partnerkredsen bag prisuddelingen, som bl.a. tæller Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Danske Patienter, kan glæde sig over massiv opbakning til initiativet fra forskningsmiljøerne og en klar tilkendegivelse af, at man med fejringen sætter fokus på et ekstremt vigtigt område, der reelt drives af ildsjæle. De og klinisk forskning i det hele taget fortjener i den grad mere fokus og bedre rammer. Ikke kun fordi de er ildsjæle, der brænder for at gøre det bedre for patienter og samfundet, men fordi det giver mening, næsten uanset hvilken målestok man bruger.
Kliniske forsøg er nemlig ikke blot nøglen til at sikre de nyeste og bedste behandlinger for danske borgere, det er også vejen til at få mest muligt for sundheds-kronerne, skabe nye arbejdspladser og vækst. Ovenikøbet kan det bidrage til at øge jobtilfredshed hos sundhedspersonalet og dermed mindre risiko for udbrændthed og flugt til mere tillokkende erhverv. Det er win-win med win på. Så hvorfor i alverden har kliniske forsøg ikke højere bevågenhed i de øverste politiske lag?
Det store spørgsmål efter sådan en forskningens festdag er: Hvor er sundhedsministeren henne, og såmænd også finansministeren, forskningsministeren og erhvervsministeren? Og hvor er de tilsvarende ordførere for partierne? Med COVID-19 og sygeplejerske-strejken i frisk erindring burde det ikke være svært at prioritere tiden til at holde sig opdateret på et område, hvor investeringer vil give så god mening.
Klinisk forskning kan bruges til at rydde op i procedurer og behandlinger, som er indført i fortiden, men som i dag reelt ikke gør nytte eller måske endda skader. LVS har påpeget, at sådanne dårlige eller udokumenterede procedurer og behandlinger i det danske sundhedsvæsen anslås at udgøre omkring 20 pct.
Hvis man investerer i at få klarlagt, hvilke processer og behandlinger der er overflødige, vil det både frigøre økonomiske og tidsmæssige ressourcer. Akkurat som dengang man på Hvidovre Hospital ansatte professionelle kokke til at lave gourmetmad, som patienterne kunne vælge a la carte i stedet for, at alle fik den samme kedelige bakke med mad. Besparelserne på råvarer, der ellers ville være endt som madspild, var store nok til at finansiere kokkene, og man fik gjort noget ved de mange patienter, som døjede med underernæring i løbet af deres indlæggelse.
Og de gode afledte effekter stopper ikke her. Klinisk forskning i gode miljøer tiltrækker også forskere og investeringer fra det private erhvervsliv, hvilket er godt for økonomien og erhvervslivet, hvor life science med en andel på 22 pct. efterhånden udgør en betydelig del af dansk eksport. Men det sikrer også, at Danmark fortsat er et land, hvor nye lægemidler og metoder bliver afprøvet og taget i brug, så danske borgere ikke ender med at være de sidste europæere i rækken, der får gavn af nye landvindinger, sådan som det ellers let kan ske for et lille land.
Kort sagt kan man kun undre sig over, at der ikke er et eneste politisk parti, der har en strategi for et bæredygtigt sundhedsvæsen med klinisk forskning som en hjørnesten.
