Karkirurgien på Regionshospitalet Viborg devalueres kraftigt Til april mister Karkirurgisk Afdeling i Viborg sin selvstændige ledelse og bliver dermed skudt tilbage til før 2007. Region Midtjylland og hospitalsledelsen skylder at fortælle om baggrunden for destruktionen af karkirurgien i Viborg og om den fremtidige struktur

Det er sikkert rigtigt, at der skal spares i sundhedsvæsenet – og ligeledes, at det er regionerne, der bestemmer, hvor der skal spares. Men det vil være meget ønskeligt, hvis Region Midtjylland kunne kommunikere, så det er til at forstå, hvad baggrunden er for destruktionen af karkirurgien.

Ud af det blå ramte sparekniven den karkirurgiske afdeling i Viborg i september 2018 med en tredjedel af budgettet og personalereduktioner. Ved udgangen af 2018 blev lægerne varslet om nye arbejdsforhold per 1. april 2019 – en meget uspecifik varsling – afhængig af, hvor kommende forhandlinger ville ende. I skrivende stund har afdelingen intet fået på skrift om den fremtidige struktur – blot har afdelingsledelsen mundtligt fremlagt en overordnet plan. Selv på hospitalsplan er kommunikationen under al kritik.

Karkirurgisk afdeling i Viborg blev en selvstændig afdeling i 2007 – karkirurgien var blevet et selvstændigt anerkendt speciale ligeværdigt med de andre fire ‘bløde’ kirurgiske specialer. Afdelingen udviklede sig løbende, og afdelingen har som den eneste karkirurgiske afdeling i landet fået samlet alle funktioner – både åben og endovaskulær arteriel kirurgi, moderne vene-intervention, et sårcenter med fuldt MultiDisciplinært Team og karkirurgisk forskning på højt niveau. Dette har på daglig basis ført til levering af et meget højt serviceniveau for borgerne i den vestlige del af Region Midtjylland sikrende et sammenhængende patientflow og tilsvarende behandling.

Med intro- og HU-læger samt en afdelingslæge i tilkald med overlæger bag var afdelingen selvkørende, og med den lave belastning kunne vagtholdet næsten altid arbejde dagen efter en vagt. Uddannelsen af de yngre læger er højt skattet, og patienttilfredsheden er stor – afdelingens personale er stabilt og sygdomsfraværet er hospitalets mindste. To KBU-læger sikrede en god basal rekruttering til hele Uddannelsesregion Nord.

Til april mister Karkirurgisk Afdeling i Viborg sin selvstændige ledelse og lægges ind under Kirurgisk Afdelingsledelse – således skudt tilbage til før 2007. Et selvstændigt karkirurgisk speciale har herefter ikke selvstændig ledelse i Region Midtjylland, idet karkirurgien i Skejby ligger under thoraxkirurgien. Denne desavouering i Viborg vil uvilkårligt lægge en dæmper på den lokale karkirurgiske udvikling.

Karkirurgisk Afdeling i Viborg mister de centrale operationer, som især består af aneurisme interventioner. Allerede ved sidste specialeplanlægning blev der talt om, at aortaaneurismer på et tidspunkt skulle samles på afdelinger, der kunne tilbyde både åbne og endovaskulære behandlinger – hvilket vil sige på universitetssygehusene. I stedet for de mistede centrale indgreb ser det ud til, at Randers og Favrskov kommuner lægges til Viborgs optageområde gældende for patienter med behandlingskrævende carotissygdom og perifer ekstremitets iskæmi – noget som kommer til at fylde mere end de mistede centrale.

Efter spareforslaget og efter varsel skal de yngre læger ikke gå i vagt. Muligheden for KBU-læger i første halvår er fjernet. Overlægerne alene skal have vagt mandag til og med torsdag. Overlægerne er rigtig gode til karkirurgi, men de basale akutte kompetencer er ikke længere spidskompetencer – hvilket kan risikere at påvirke patientsikkerheden.

Der er en operationsstue til rådighed på de fem hverdage, og et håb er, at en daglig akutstue til deling mellem karkirurgi og gynækologi holdes åben. Dette er nødvendigt med det øgede optageområde (nu halvdelen af regionen) og det dermed stigende antal akutte carotispatienter, som skal opereres dagen efter, de er henvist.

Fra klokken ca. 15.30 fredag og til mandag morgen klokken 8, er der ingen karkirurger at træffe i Viborg, da Skejby overtager det fulde vagt- og patientansvar hver weekend og i helligdage. Dermed får kirurgiske læger uden karkirurgisk uddannelse ansvar for nyopererede karkirurgiske patienter, som ved behandlingskrævende komplikationer (graft lukninger, blødning, sivning osv.) skal visiteres til Skejby til behandling.

Patientgruppen består af ældre skrøbelige patienter oftest med multiple andre diagnoser. Ovennævnte struktur giver rigtig mange overgange, som vi ved påvirker patientsikkerheden i negativ retning. En anden konsekvens er, at der ikke vil være mulighed for karkirurgiske tilsyn på akuthospitalet inklusiv vurdering af patienter med dialysefistelproblemer.

Ud over weekenderne skal der efter sigende indføres seks obligatoriske lukke/ferieuger (ugerne 7, 28, 29, 30, 42 plus en). I de perioder er der lagt op til, at et dagligt sårambulatorium samt tre åbne senge til sårpatienter med behov for indlæggelse skal passes af en speciallæge. I de seks uger er der ikke mulighed for at tilbyde patienterne hverken åbne eller endovaskulære interventioner, hvilket den patientgruppe ofte har behov for inden for få dage om ikke akut. Igen er patientsikkerheden i spil i en funktion baseret på én læge.

I nogle år har regionens behandling af patienter med varicer været fordelt mellem Karkirurgisk Afdeling i Viborg (en tredjedel) og Center for planlagt Kirurgi i Silkeborg (to tredjedele). Behandlingerne i Silkeborg er primært blevet varetaget af eksterne konsulenter (karkirurger), men i de seneste par år har der også været ansat en karkirurgisk speciallæge i Silkeborg tilknyttet funktionen.

Da behandling af varicepatienter er en karkirurgisk opgave, har det løbende været forsøgt at få behandlingerne samlet under Karkirurgisk Afdeling i Viborg. Men det har været en umulig opgave i en hospitalsenhed, som aldrig er blevet fusioneret til én enhed, og hvor al drøftelse vedrørende dette emne har været tabubelagt. Der er igen tale om en ikke løst ledelsesmæssig og regional kommunikationsopgave.

Men oven i spareplanen er der nu lagt op til, at karkirurgerne i Viborg skal varetage den samlede regionale varicefunktion, idet den fysisk skal samles i Silkeborg under anæstesiologisk/ortopædisk administrativ ledelse.

Man kan frygte (forvente), at den skitserede fremtid for karkirurgien i Viborg vil føre til reelle rekrutteringsproblemer på alle niveauer – ingen mulighed for KBU-læger, introstillinger uden vagt (lavere løn/mindre afspadsering end på de andre karkirurgiske afdelinger), ingen forankrede HU-stillinger (mon Aalborg og Skejby har kapacitet til at forankre fem hvert sted?), overlæger alene i vagt (hvem skal assistere ved akutte karkirurgiske operationer i vagten?), ingen karkirurger i weekender/helligdage til selv nyopererede patienter (kan karkirurgiske speciallæger etisk leve med dette?), tvungne ferieperioder m.m.. Karkirurger med ren interesse for varicebehandlinger hænger ikke på træerne.

Er det regionens ønske at lukke afdelingen helt, burde det være kommunikeret ud fra begyndelsen, da aktuelle plan kunne ligne begyndelse til enden.

Mon beslutningstagerne for spareplanen, når dagen er omme, gør op, om det fastsatte beløb er sparet? Patienttransport, mistede ben m.m. koster mange penge.

Patientsikkerheden for den skrøbelige ældre befolkning med behov for karkirurgisk service bliver væsentlig reduceret. Hvor står Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i den henseende? Det planlagte er ikke på patientens præmisser og med patienten i centrum, hvilket ellers angives som regionale kernepunkter!

Skriv kommentar