Vicedirektør Vil du arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger livet for mennesker?

Dette job er udløbet

Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge & Sorg er Danmarks førende inden for professionelt sorgarbejde, og vi søger nu en vicedirektør, som kan være med til at konsolidere og videreudvikle vores organisation og medarbejdere.

Organisationen er inde i en spændende udvikling, både nationalt og internationalt, og som vicedirektør har du et naturligt medansvar for det. Som ny vicedirektør bliver du samtidig overordnet ansvarlig for organisationens daglige drift, og har særligt ansvar for medarbejdere og opgaver i de tre behandlingscentre samt afdelingen ”Videns-, kompetence- og forskningscenter”. Vicedirektøren har direkte ledelsesansvar for 20-25 medarbejdere, som især består af psykologer, forskere og andre typer vidensmedarbejdere.

Vicedirektøren vil særligt i de første år have ansvaret for den interne udvikling, konsolidering og trivsel. De senere års kraftige vækst har skabt behov for at øge organisationens sammenhængskraft, fx gennem fælles projekter, samarbejder og vidensdeling, men også via etableringen og visualiseringen af fælles målsætninger og en fælles kultur.

Vicedirektørens opgaver er bl.a. at

  • Indgå i direktion og ledergruppe (direktion samt adm. chef) og lede Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge & Sorg.
  • Udvikle og implementere initiativer, der sikrer øget sammenhængskraft og samarbejde mellem organisationens faggrupper og medarbejdere.
  • Videreudvikle og implementere organisationens strategi.
  • Personaleledelse af 20-25 medarbejdere i de tre behandlingscentre samt ”Videns-, kompetence- og forskningscentret”.
  • Sikre en faglig udvikling af medarbejderne, ikke mindst i de to nævnte afdelinger, herunder udvikle og implementere en uddannelsesstrategi.
  • Opbygning og forankring af kompetencecenter for sorg.
  • Programledelse af større projekter (interne og eksterne, fx med kommunale samarbejdspartnere)
  • At sikre trivsel og samarbejde samt inspirere og motivere organisationens medarbejdere.

Om dig
Med den dynamiske udvikling, som Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge og Sorg er i, er der behov for at styrke organisationens ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer. Du skal som vicedirektør derfor både være visionær og ambitiøs, samtidig med, at du er driftssikker og nærværende.
Velvidende, at den rette kandidat kan komme mange steder fra og have mange vigtige kompetencer og erfaringer, har ønskekandidaten nedenstående baggrund og kompetencer.

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant ledelses- og erhvervserfaring fra offentlig eller anden politisk ledet organisation. Din erfaring kan stamme fra sundheds- eller socialområdet, men også fra andre offentlige typer organisationer, virksomheder eller styrelser.
  • En akademisk uddannelse inden for fx sundhed, psykologi, antropologi, sociologi – eller samfundsvidenskab – evt. suppleret med en relevant ph.d.
  • Erfaring med strategiudvikling og implementering.
  • Erfaring med programudvikling og –ledelse.
  • Erfaring fra hurtigt voksende organisationsmiljøer: Udvikling, forankring, konsolidering i et konstant loop.
  • Erfaring fra politisk styrede organisationer og/eller organisationer med mange interessenter.

 

Relevante kompetencer og egenskaber er bl.a.:

  • 5-10 års ledelseserfaring, gerne af både ledere og medarbejdere.
  • Erfaring med forandringsledelse, personale- og organisationsudvikling.
  • En tillidsfuld, inddragende og anerkendende ledelsesstil.
  • Kan sætte retning og få følgeskab.
  • Har redskaber og metoder til at sikre, at målene bliver nået og opfyldt.
  • Åben, netværkende og udadvendt.
  • Stor arbejdskapacitet, handlekraftig og løsningsorienteret.
  • Kommunikerende, nærværende og samarbejdende.
  • Troværdig og ordentlig.
  • Kan navigere i kaos og stå fast i modvind.
  • Politisk tæft og forståelse.

Du kan læse mere om jobbet og vores forventninger i den detaljerede job- og kravprofil her. Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos Mercuri Urval, Steen Videø på tlf. 2441 4060 eller Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048. Fra Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge & Sorg kan direktør Preben Engelbrekt kontaktes på tlf. 2561 1262.

Finder du jobbet interessant, kan du søge stillingen via www.mercuriurval.dk (referencenummer DK-04082), hvor ansøgning og CV uploades. Ansøgningsfristen er den 4. december 2017 kl. 12.00.

Om virksomheden

Om Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge & Sorg
Børn, Unge & Sorg blev etableret i 2000. Missionen var – og er – at arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger livet for børn og unge. I 2016 hjalp vi 2.000 børn og unge med psykologisk behandling, rådgivning eller frivillig støtte fra ligesindede fra vores behandlingscentre i København, Aarhus og Odense. Det Nationale Sorgcenter, som er et videns-, forsknings- og kompetencecenter, blev etableret i 2017 og står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Det Nationale Sorgcenter indsamler, systematiserer og forankrer viden om kompliceret sorg, og arbejder med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner. Vi har ambitioner om, at vores indsats resulterer i en endnu mere effektiv sorgbehandling og udvides til alle aldersgrupper, da vi har evidens for, at vores arbejde ikke bare hjælper den enkelte, men også har en stor samfundsmæssig værdi.