Unik chance på Fejø Få et lægejob præget af variation i opgaverne og med tid til fordybelse.

Dette job er udløbet

På skønne Fejø – også kaldet Sydhavsøernes perle – er der nu mulighed for at få et lægejob præget af variation i opgaverne og med tid til fordybelse. Øens læge gennem de seneste 18 år har valgt at takke af, og pr. 1. oktober 2020 er der derfor en unik chance for at blive den næste læge på øen.

Vores 1. prioritet er at rekruttere en ny ø-læge, men vi er også åben overfor andre gode idéer til at sikre borgerne på Fejø et trygt sundhedstilbud. Vi hører meget gerne om dine tanker og ønsker, så kontakt os hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Fakta om Fejø:

  • Beliggende i Lolland Kommune
  • Ca. 500 borgere på øen
  • Færge med time drift og 15 min. sejltid til Kragenæs (20 min. i bil til Maribo eller Nakskov)
  • Gratis bus på øen
  • Skole og børnehus til børn fra 1 år til og med 4. klasse
  • 10 ældreboliger og hjemmehjælp på øen, men ingen plejehjem
  • Stor velindrettet lægepraksis
  • Campingplads og lystbådehavn med hyggeligt havnemiljø
  • Et rigt forenings- og kulturliv
  • Fejø festival i juli måned og æblets dag i oktober måned
  • Egen hjemmeside med flere informationer www.fejoe.dk

Der er samarbejde med lægen på Femø, og aktuelt vikarierer lægerne for hinanden.

Region Sjælland arbejder sammen med PLO-Sjælland og Lolland Kommune. Lad os derfor vide, hvis vi ud over stillingen på Fejø, kan være behjælpelig med andre forhold, som eksempelvis bosætning, arbejde til ægtefælle eller andet.

Via dialog vil vi forsøge at nå frem til den optimale løsning for alle parter.

Vi glæder os til at høre fra dig, og du er velkommen til at kontakte specialkonsulent i Region Sjælland, Pia Drostgaard, pdo@regionsjaelland.dk/9357 0360 eller chefkonsulent i PLO Sjælland, Lasse Nielsen, lag.plo@dadl.dk/5787 0763.

Vi ønsker at modtage din ansøgning hurtigst muligt pr. mail, dnsv@regionsjaelland.dk, men helst inden den 31. maj 2020.