Uklassificeret reservelæge søges til dagkirurgisk afsnit ved Bedøvelse og Operation 3, Aarhus Universitetshospital Drømmer du om at arbejde med det anæstesiologiske speciale i en spændende afdeling? Vi har en stilling ledig som uklassificeret reservelæge ved Bedøvelse og Operation 3 pr. 1. november 2022, eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Jobbeskrivelse

Vi er en afdeling med bred faglighed, som vægter det tværfaglige samarbejde højt. Du vil derfor få mulighed for at øge dine faglige, og organisatoriske, kompetencer i samarbejde med speciallægerne i afsnittet.

Stillingen er tilknyttet Dagkirurgien, og du kommer til at arbejde med særligt fokus på det gode dagkirurgiske patientforløb.

Du kan læse mere om stillingens indhold og specialer i funktionsbeskrivelsen.

Kvalifikationer

Vi søger en yngre kollega med minimum 1 års ansættelse inden for det anæstesiologiske speciale.

Vil forventer, at du

  • med din faglighed og kompetencer vil yde en indsats i behandlingen af vores patienter
  • vil øge dine kompetencer og færdigheder i samarbejde med speciallægerne på afsnittet
  • er samarbejdsorienteret og bidrager til det gode teamsamarbejde med anæstesi, -operations-, og opvågningspersonale, samt kirurger
  • er interesseret i uddannelse og udvikling
  • er forskningsinteresseret, idet der er gode muligheder for initiering af forskningsprojekter.

Du må også gerne være interesseret i og have mod på at undervise eksempelvis sygeplejersker, medicinstuderende og afsnittets læger.

Om AUH

Aarhus Universitetshospital er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital, der samtidig er et akuthospital. Vi er samlet som ét AUH i en hospitalsby med mere end 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Hospitalet varetager hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for alle specialer.

Aarhus Universitetshospital sætter patienten først og ønsker at yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Forskning, uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav. Kvalitetsudviklingen omfatter samtlige funktioner på alle områder på Aarhus Universitetshospital.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor det sidder på rygraden at have fokus på det hele menneske og skabe resultater gennem samarbejde.

Om Bedøvelse og Operation 3

Du bliver en del af en stor afdeling, der er sammensat af fire dagkirurgiske afsnit, samt en operationsgang for Børn, unge og gravide med dertilhørende opvågningsafsnit. Afdelingen har en cheflæge og en chefsygeplejerske, der har det overordnede ansvar for ledelsen af afdelingen. Den daglige driftsledelse af de enkelte afsnit varetages af funktionsledere.

I din daglige gang i afsnittet vil du møde personale med forskellige fagligheder; deriblandt speciallæger, HU-læger, sygeplejersker og sygeplejerskestuderende og sekretærer. Du vil også møde kirurger tilknyttet de mange specialer, som vi servicerer på AUH. Alle spiller sammen om den den daglige drift af afdelingen.

Når du bliver ansat som reservelæge hos os, tilrettelægger vi et introduktionsprogram, der tager højde for dine kompetencer og interesser. Læs mere i funktionsbeskrivelsen.

Vi kan kort sagt tilbyde et godt samarbejdsklima og læringsmiljø med mange specialer, samt et uddannelsesprogram, der tager udgangspunkt i kompetencer og interesser.

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Stillingen er en fuldtidsstilling, vagtfri, dagtider kl. 7.30-15.30.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for Yngre Læger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Mere information om stillingen får du ved henvendelse til cheflæge Lene Raun Nielsen: lenrauni@rm.dk   2496 5032 eller konstitueret overlæge Line Agger Kolstrup: linekols@rm.dk  2946 7027

Ansøgningen fremsendes elektronisk og stilles til cheflæge Lene Raun Nielsen via link nedenfor. Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2022. Samtaler afholdes i uge 43.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.