Uklassificeret læge til alment børnepsykiatrisk ambulatorium Herning i ½ år – 1 år Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse snarest eller fra 1. november 2021.

Dette job er udløbet
Stillingen er i skolebørns ambulatorium Herning, hvor der udredes og behandles børn i alderen 7-13 år. Der udredes på hovedfunktionsniveau.

 

Der er på afsnittet p.t. ansat følgende faggrupper; Læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger samt læge og psykolog under uddannelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen, annams@rm.dk, tlf. 4013 8609 eller afdelingslæge Marie Kjestrup, marikjes@rm.dk, tlf.6116 5416.

Der tilbydes:

  • Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
  • Tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for individuel og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • En god arbejdskultur
Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, Skejby fremover kan indgå i dagtjeneste på hverdage på BUA, Herning, ligesom der er vagtdækning hele døgnet i Skejby.

Se video om at være læge i psykiatrien her

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen

af Yngre læger. Mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg og geografisk be-
tinget rekrutteringstillæg (Herning).

Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på centrets hjemmeside her..

Ansøgningsfrist: den 30. september 2021
Ansættelsessamtaler:  den 6. oktober 2021

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Søg job. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2022 til Gødstrup.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.