Uklassificerede reservelæger, Regionspsykiatrien Gødstrup Har du lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor såvel det lægefaglige samt tværfaglige samarbejde vægtes højt?

Dette job er udløbet

Vi har 3 uklassificerede stillinger som reservelæger ledige til besættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi:
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på.

Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Din profil:
– Har interesse for og erfaring med psykiatrisk behandling
– Er godkendt til selvstændigt virke som læge i Danmark
– Fagligt engageret og evner at bidrage til et højt fagligt miljø
– Udviser stabilitet og robusthed
– Er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen

Hvad kan vi tilbyde:
Du vil i løbet af din ansættelse få et godt kendskab til både ambulante og døgnindlagte patienter. Der er vide rammer og fleksibilitet i afdelingen.

I det daglige arbejde vil du være tilknyttet enten et ambulant team eller specialeopdelt døgnafsnit.

Stillingen indebærer forvagt, som er opdelt i dagtjeneste og aften/nat i tilstedeværelsesvagt. Der er i vagterne vagtforpligtigelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge.

Vi prioriterer undervisning højt, og vi har et veltilrettelagt undervisningsprogram, hvor der hver uge er relevante lægefaglige emner på.

Yderligere information:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Robert Bering tlf. 2154 4604.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 10. august 2022.
Samtaler forventes afviklet løbende.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.  Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.

Psykiatriens vision er “bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”. Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.

Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.