Uddannelseskoordinerende yngre læge i Almen medicin Region Midtjylland (DYNAMU)

Dette job er udløbet

Som DYNAMU bliver du en del af en dynamisk gruppe på 11 personer, der arbejder målrettet for at forbedre uddannelsen for de almen medicinske uddannelsessøgende læger i Region Midtjylland. Gruppen består af tre DYNAMUer og otte AMUer hvoraf tre også er Postgraduate Kliniske Lektorer.

Den uddannelseskoordinerende yngre læge skal, i samarbejde med de almen medicinske uddannelseskoordinatorer, udvikle den lægelige videreuddannelse i specialet almen medicin i Region Midtjylland jf. gældende bestemmelser og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, Det Regionale Råd, DSAM, Det speciale specifikke uddannelsesudvalg – men ikke mindst – efter egne kreative initiativer.

DYNAMU-funktionen er forankret i og sekretariatsbetjent af Koncern HR, Sundhedsuddannelser. Funktionen udføres dog i et tæt samarbejde mellem uddannelseskoordinatorer og de øvrige DYNAMU’er.

Uddannelseskoordinator/DYNAMU-funktionen i Region Midtjylland, Distrikt Midt består af en postgraduat klinisk lektor, der også fungerer som uddannelseskoordinator, samt yderligere en uddannelseskoordinator og en DYNAMU. Derudover er der tæt samarbejde med Regionens øvrige distrikter i Øst og Vest, hvor der i hvert distrikt er en postgraduat klinisk lektor (PKL), der også fungerer som uddannelseskoordinator, en DYNAMU og et antal uddannelseskoordinatorer.

Formelle Kvalifikationskrav
Skal være hoveduddannelseslæge i Distrikt Midt, hvilket vil sige praksis i kommunerne Skive, Viborg eller Silkeborg og hospitals delansættelser ved HE Midt.

Funktionen som DYNAMU indebærer bl.a. følgende opgaver:
Opgaver i forhold til udvikling og planlægning af praksisområdet:

  • at holde sig orienteret om, hvad der rører sig i det almenmedicinske miljø, samt i denne forbindelse at have en kontakt til FYAM og TR-repræsentanterne.

Opgaver i forhold til de uddannelsessøgende læger

  • at være katalysator for, at uddannelsesmæssige problemer tages op blandt de uddannelsessøgende.
  • at arrangerer temadage med fagligt og socialt indhold.
  • at udvælge kandidater til I – stillingerne i almen medicin sammen med uddannelseskoordinatorerne og specialets PKL.
  • at deltage ved ansættelsessamtaler til hoveduddanneles stillingerne i speciallægeuddannelsen til almen medicin fire gange om året.
  • at fungerer som ressourceperson i samarbejde med uddannelseskoordinatorerne for regionens læger i KBU, I- og H stillinger.

Som DYNAMU i Region Midtjylland får du en bred kontaktflade med den regionale administration og videreuddannelsessystemet i teori og praksis.

Der er mange opgaver at tage fat på, hvor den gode ide får mulighed for at blive til virkelighed. Der er meget vide rammer i funktionen, og der er god mulighed for at arbejde med områder, du brænder for, ting du syntes ”halter lidt”, eller spirende ideer du vil prøve at lade gro.

Ansættelsesforhold

DYNAMUen referer til kontorchefen i Koncern HR, Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland.

For funktionen som DYNAMU ydes for nuværende et kvartalsvist honorar på 5.274 kr. (2016 niveau).

Region Midtjylland refunderer udover honoreringen et beløb på op til 4.000 kr. for udgifter til transport, møder mm.

Ansøgningsfrist: 01. februar 2017

Alle ansøgere får skriftlig besked efter ansøgningsfristen vedrørende indkaldelse til samtale.

Samtalen vil finde sted den 14. februar.2017 i Regionshuset Århus Olof Palmes Alle 15.

Funktionsstart: 1. april 2017

Yderligere oplysninger:

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afgående DYNAMU Christian Stoltz (cstoltznielsen@gmail.com), Christoffer Mühlendorph Knudsen
(Christoffer.Knudsen@stab.rm.dk ) som er AC-fuldmægtig med sagsbehandler ansvar for specialet.

DYNAMU/Uddannelseskoordinatorer:
Christian Stoltz (DYNAMU, Region Midtjylland/Midt)
Søren Prins(PKL og uddannelseskoordinator, Region Midtjylland/Midt)
Niels Frølich(Uddannelseskoordinator, Regions Midtjylland/Midt)
Jane Marquart (DYNAMU, Region Midtjylland/Vest)
Anders Vibæk Sørensen (DYNAMU, Region Midtjylland/Øst)

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.