Uddannelseskoordinator i Almen medicin i Region Midtjylland (AMU)

Dette job er udløbet

Som Uddannelseskoordinator bliver du en del af en dynamisk gruppe på 11 personer, der arbejder målrettet for at forbedre uddannelsen for de almen medicinske uddannelsessøgende læger i Region Midtjylland. Gruppen består af tre DYNAMUer og otte AMUer hvoraf tre også er Postgraduate Kliniske Lektorer.

Uddannelseskoordinatoren skal, i samarbejde med de almen medicinske Postgraduate kliniske lektorer og DYNAMUer udvikle den lægelige videreuddannelse i specialet almen medicin i Region Midtjylland jf. gældende bestemmelser og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, Det Regionale Råd, DSAM, Det speciale specifikke uddannelsesudvalg – men ikke mindst – efter egne kreative initiativer.

Uddannelseskoordinator-funktionen er forankret i og sekretariatsbetjent af Koncern HR, Sundhedsuddannelser. Funktionen udføres i et tæt samarbejde mellem de øvrige Uddannelseskoordinatorer og DYNAMUerne. Som uddannelseskoordinator i Region Midtjylland får du en bred kontaktflade med den regionale administration og videreuddannelsessystemet i teori og praksis.

Som uddannelseskoordinator i Region Midtjylland forventes det, at du har følgende kvalifikationer.

Kvalifikationer og formelle kvalifikationskrav til Uddannelseskoordinatorer

  • Skal kunne afbalancere mange forskellige hensyn og skabe fremdrift og udvikling
  • Skal være speciallæge i Almen medicin med praksis i Region Midtjylland, i enten Favrskov, Norddjurs eller Randers kommune.
  • Skal have erfaring som tutorlæge
  • Skal have gennemført et tutorlægekursus

Som uddannelseskoordinator i Region Midtjylland har du sammen med de andre uddannelseskoordinatorer følgende opgaver:

Opgaver i forhold til udvikling og planlægning af praksisområdet:

  • Bistå PKL i at sikrer og fremmer kvaliteten i den kliniske basis-, introduktions-, og hoveduddannelse indenfor Almen Medicin generelt, i samarbejde med hospitalerne og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
  • Deltager i fordelingen af yngre læger til de respektive tutorpraksis.
  • Deltager i udvælgelsen af læger til ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
  • Rådgiver hospitaler og afdelinger med henblik på at sikre kvalitet af hospitalsdelen af uddannelsen, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin
  • Rådgiver Region Midtjylland om håndteringen af problematiske uddannelsesforløb.
  • I samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin (PKL) medvirker uddannelseskoordinatoren til at implementere pædagogiske metoder
  • Har ansvar for, og deltager i, temadage og undervisning i forbindelse hermed.
  • Koordinerer opfølgning på evalueringer vedrørende uddannelsesforløbene, samt eventuelle afrapportering heraf, til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
  • Deltager i samarbejde på landsplan med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af praksisområdet og deltager i uddannelsesudvalgsmødet i Region Midtjylland. Dvs. at uddannelseskoordinatoren ved ansættelse forpligter sig til at deltage i regionale og nationale møder for uddannelseskoordinatorerne.

Opgaver i forhold til de uddannelsessøgende læger

  • Har den løbende kontakt til yngre læger under uddannelsen i almen praksis i eget område.
  • Er vejleder og ressourceperson for den yngre læge gennem hele uddannelsesforløbet.
  • Assisterer den uddannelsessøgende læge ved håndtering af uhensigtsmæssige forløb
  • Stimulerer oprettelsen af et netværk for de uddannelsessøgende læger i Almen medicin.

Opgaver i forhold til tutorlæger og andre vejledere

  • Er vejleder og ressourceperson for tutorer i almen praksis.
  • Assisterer tutorlægepraksis ved håndtering af uhensigtsmæssige forløb
  • Foretager en løbende opfølgning på kvaliteten af uddannelsen i tutorpraksis og på hospitalsafdelinger, der indgår i hoveduddannelsen, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin.
  • Udbreder kendskabet til målbeskrivelsen for almen medicin, og de lærings- og evaluerings-metoder, som målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammer anviser, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin
  • Har ansvar for, og afholder, pædagogiske kurser for tutorlæger sammen med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin. Det forventes dermed også, at uddannelseskoordinatoren holder sig orienteret om overordnede tendenser og udvikling i den medicinske pædagogik.

Opgaver i forhold til uddannelsesstederne

  • Deltager i rekrutteringen af tutorpraksis.
  • Koordinerer, udarbejdelsen af uddannelsesprogrammer. i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin.
  • Arbejder i et geografisk afgrænset område i tilknytning til ét eller flere hospitaler. Her er koordinatoren forpligtet til at holde kontakt til det/de tilknyttede hospitaler og efter behov deltage i videreuddannelsesmøder og andre møder med hospitalerne.

Der er mange opgaver at tage fat på, hvor den gode ide får mulighed for at blive til virkelighed. Der er meget vide rammer i funktionen, og der er god mulighed for at arbejde med områder, du brænder for, ting du syntes ”halter lidt”, eller spirende ideer du vil prøve at lade gro.

Ansættelsesforhold

Uddannelseskoordinatoren referer til kontorchefen i Koncern HR, Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland.

Uddannelseskoordinatoren ansættes tidsubegrænset. Uddannelseskoordinatoren honoreres svarende til 200 timer årligt. Honoreringen sker kvartalsvist bagud svarende til § 2 i PLO’s tillægsoverenskomst. Hvilket pr. 01.10.2016 svarer til 45.241,00 pr. kvartal. Dette beløb korrigeres to gange årligt ved henholdsvis 2. og 4. kvartal.

Udover den aftalte honorering betaler Region Midtjylland et årligt beløb på 20.858(2016 niveau) kr. som kompensation for hvervet som AMU der dækker alle afledte udgifter til transport, møder, telefon mm.

Ansøgningsfrist 01. februar 2017.

Alle ansøgere får skriftlig besked efter ansøgningsfristen vedrørende indkaldelse til samtale.

Samtalen vil finde sted den 14. februar 2017 i Regionshuset Århus, Olof Palmes Alle 15,

Funktionsstart:

1. april 2017

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afgående AMU i området Anne Okholm (anne_okholm@oncable.dk), Christoffer Mühlendorph Knudsen
(Christoffer.Knudsen@stab.rm.dk) som er AC-fuldmægtig med sagsbehandler ansvar for specialet, eller en af de øvrige nedenstående.

DYNAMU/Uddannelseskoordinatorer:
Søren Prins(PKL og uddannelseskoordinator, Region Midtjylland/Midt)
Roar Maagaard(PKL og Uddannelseskoordinator, Regions Midtjylland/Øst)
Gitta Nørgaard (Uddannelseskoordinator, Region Midtjylland/ Øst)
Søren Svenningsen (Uddannelseskoordinator, Region Midtjylland/ Øst)
Anders Vibæk Sørensen (DYNAMU, Region Midtjylland/Øst)

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.