Uddannelsesansvarlig overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense

Ansøgningsfrist: 25/10/2021 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus

En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Universitetshospital, er ledig til besættelse fra 1. december 2021 eller efter aftale. 

 

Infektionsmedicinsk Afdeling Q varetager alle regionsfunktioner og de fleste højt specialiserede funktioner inden for intern medicin: infektionsmedicin. Herudover deltager afdelingen i udredning, behandling og pleje af den brede intern medicinske patientgruppe via Fælles Akut Modtagelse, FAM, i samarbejde med de øvrige medicinske dobbeltspecialer.
Afdelingen råder aktuelt over et sengeafsnit med 15 sengepladser, herunder 4 semiintensive sengepladser. Afdelingen har endvidere daghospital og ambulatorium, herunder indvandrermedicinsk klinik.

Afdelingens sengeafsnit modtager primært regionale speciale patienter overflyttet fra Region Syddanmarks øvrige sygehuse samt varetager infektionsmedicinske hovedfunktioner for OUH’s optageområde.

Afdelingen varetager uddannelse af introlæger i intern medicin og af speciallæger i intern medicin: infektionsmedicin. Derudover har afdelingen læger i hoveduddannelse til klinisk mikrobiologi i sideuddannelse.

Afdelingen deltager i den prægraduate undervisning af medicin og farmacistuderende ved Syddansk Universitet og modtager studerende i klinikophold.

Arbejdsområdet:

    • Medvirken i afdelingens opgaver på alle niveauer, som omfatter patientbehandling, udvikling, forskning og uddannelse af yngre læger.
    • Deltagelse i afdelingens specialebagvagt, der er tilrettelagt som døgnvagt med rådighed udenfor tjenestested. Forventet vagthyppighed 3-4 gange pr. måned.
    • Med reference til ledende overlæge, planlægning og koordinering af uddannelsessøgende lægers forløb.
    • Implementering af OUS strategi for lægelig videreuddannelse.
    • Ledelse af afdelingens uddannelsesudvalg for læger.

 På Infektionsmedicinsk afdeling Q tager vi ansvar for at sætte patienten først og har dette som en bærende værdi i vores arbejde. Vi arbejder med OUHs strategier og specielt for denne stilling vil fokus være på implementering af OUH strategien for lægefaglig videreuddannelse,

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i intern medicin: infektionsmedicin med minimum 5 års erfaring og har en ph.d gard eller tilsvarende forskningserfaring.
  • Har solid og dokumenteret erfaring med den lægelige videreuddannelse og kan motivere og lede såvel uddannelsesøgende som vejledere
  • Er fagligt bredt funderet
  • Proaktiv indstilling til samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper om tværfaglige uddannelsestiltag
  • Er indstillet på at tage OUH’s lederuddannelse for uddannelsesansvarlige overlæger
  • Vil tage medansvar for udvikling og forskning i et eller flere af afdelingens kerneområder
  • Indgår i konstruktivt samarbejde med afdelingsledelsen, den regionale videreuddannelse og OUH’s center for lægelig videreuddannelse 

Professionalisme og udvikling i fokus
Afdelingens tværfaglige værdigrundlag er “Professionalisme, defineret som høj pleje- og behandlingsmæssig kvalitet præget af omsorg, respekt og tillid, hvor faglighed og synlighed er i front, og engagementet i top”. Se vores værdigrundlag.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende arbejdsområde med mange udfordringer og plads til udvikling af interesseområder såvel fagligt som organisatorisk
  • Ugentlig administrationsdag
  • Stor indflydelse på afdelingens undervisnings og uddannelsesarbejde
  • At være en del af afdelingens ledergruppe
  • Mulighed for videreuddannelse inden for det pædagogiske område
  • Gode, gensidigt inspirerende samarbejdsrelationer i et fagligt, stimulerende miljø med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Administrativ tid på ca. 4 dage pr måned til varetagelsen af opgaven som uddannelsesansvarlig

 

Løn- og ansættelsesforhold: 
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Anne Øvrehus, anne.oevrehus@rsyd.dk<span style="color:black">; eller telefon 65412645

Ansøgning
Motiveret ansøgning stiles til ledende overlæge Anne Øvrehus og skal indeholde oplysninger om egne, og så vidt muligt dokumenterede, kompetencer indenfor de 7 lægeroller i speciallægeuddannelsen.

Ansøgningsfrist: mandag den 25. oktober kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46