Sundhedsstrategisk chefkonsulent til Odense Kommune

Dette job er udløbet

Vil du være med til at udvikle sundhedsområdet i Odense Kommune?
Har du viden om og erfaring med sundhedsarbejde på strategisk niveau og kan du agere i en politisk styret organisation?
Kan du skabe strategisk sammenhæng i sundhedsopgaverne både i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og på tværs af kommunen?

Odense Kommune søger en sundhedsstrategisk chefkonsulent til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med jobstart senest 1. november 2018.

Om os 
Sundhedsområdet i Odense Kommune er matrixorganiseret. Det betyder, at der ikke kun er én ansvarlig forvaltning, der har ansvaret for sundhedsopgaverne, men at opgaverne er fordelt mellem forvaltningerne.
I Odense Kommune er der et stor fokus på at tænke sundhedsopgaverne sammen med andre kommunale opgaver såsom at få borgere i job og uddannelse eller børns læring i folkeskolen.
Læs mere om kommunens Sundhedsudvalg, den strategiske ramme for sundhedsområdet og den administrative organisering her.

Om jobbet
Du vil være Beskæftigelses- og Socialforvaltningens sundhedsstrategiske chefkonsulent på porteføljen af sundhedsopgaver. Du vil få en vigtig rolle som brobygger mellem forvaltningen og det tværgående sundhedsområde.
Du skal understøtte, at forvaltningsperspektivet løftes ind i de tværgående opgaver, ligesom det tværgående perspektiv løftes ind i forvaltningsopgaverne.

Dine opgaver vil bla. være:

  • Udvikle sundhedsopgaverne i forvaltningen og skabe strategisk sammenhæng i sundhedsopgaverne på tværs af Odense Kommune
  • Faglig og strategisk sparring til den koncernchef i forvaltningen, som har ansvar for sundhedsopgaverne i forvaltningen og som er forvaltningens repræsentant i kommunens tværgående ledergruppe Chefgruppen for sundhed
  • Faglig og strategisk sparring til den øvrige ledelse og rådmanden i forvaltningen i forhold til sundhedsopgaver
  • Sekretariatsbetjening af Ledergruppen for rehabilitering og habilitering
  • Sekretariatsbetjening af Sundhedsgruppen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
  • Udarbejde og fagligt kvalificere sagsfremstillinger til Sundhedsudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt den administrative ledelse i forvaltningen
  • Facilitere og koordinere opgaver og processer med interne og eksterne samarbejdspartnere

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og har et stort gåpåmod ift. at få ting til at lykkes
  • Har erfaring med sundhedsarbejde på strategisk niveau og med at agere i en politisk styret organisation
  • Har viden om de nationale dagsordener på sundhedsområdet
  • Evt. har erfaring fra beskæftigelses- eller socialområdet
  • Er god til at netværke og skabe nye relationer og kommunikere med interessenter på mange niveauer
  • Besidder gode kommunikative evner på skrift og i tale
  • Kan lede projekter og større arbejdsopgaver
  • Har en relevant akademisk uddannelse

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig og styrke dine faglige kompetencer. Du får mulighed for at indgå i et stærkt fagligt fællesskab på tværs af kommunens forvaltninger.

I Odense Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke for vores teams og arbejdsopgaver. Vi håber, at du kan være med til at præge dette positivt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og med indplacering som chefkonsulent.
Stillingen ønskes besat senest den 1. november 2018.

Vil du vide mere?
Læs mere om kommunens Sundhedsudvalg, den strategiske ramme for sundhedsområdet og den administrative organisering her.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen , er du velkommen til at kontakte leder for Tværgående Strategi i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Filip Sand Dalengaard, på  fidal@odense.dk eller 2443 7902.

Det praktiske
Deadline for ansøgning er tirsdag den 4. september 2018.
Vi forventer at holde 1. samtale tirsdag den 11. september 2018 og 2. samtale tirsdag den 18. september 2018.