Specialpsykologer til Regionspsykiatrien Vest Er du kompetent og velfunderet inden for klinisk psykologi og psykiatri og kan du indgå i et stærkt tværfagligt team og arbejde med komplekse psykolog- og psykiatrifaglige opgaver? Så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Vest.

Dette job er udløbet

Vi er mulighedernes psykiatri, og i forbindelse med flytningen til Gødstrup opnormerer vi antallet af specialpsykologer i såvel det ambulante som i det sengepsykiatriske regi og søger dygtige specialpsykologer med tiltrædelse den 1. maj 2021 eller efter aftale. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer med arbejdssted i Herning.

Vi er mulighedernes psykiatri, og det er ikke bare noget, vi siger. Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads. Samtidig har du stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv.

Vi er mulighedernes psykiatri, også når det gælder karriereudvikling. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på. Vi er i en spændende proces frem mod Regionspsykiatrien Gødstrup, og du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Regionspsykiatrien Vest varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Døgnafsnit:
E1 og E1-6 er et sengeafsnit for voksne, og er specialiseret i affektive sygdomme og spiseforstyrrelser. Der varetages specialiseret pleje/behandling af mani, angst, depression og spiseforstyrrelser.

E2+E3 er ét specialiseret døgnafsnit, som primært varetager udredning og behandling af patienter med psykoselidelser, patienter med behandlingsdom og surrogatfængsling.

Akutafsnit:
E4 har modtagerfunktionen for akutte indlæggelser i Regionspsykiatrien Vest. Der arbejdes tværfagligt på et højt fagligt niveau, hvor patienterne modtages, vurderes, behandles, udskrives eller videresendes til de øvrige sengeafsnit.

Ambulatorium:
Ambulatoriet består af 10 specialiserede klinikker, der med hver deres faglige fokus udreder og behandler patienter i Regionspsykiatrien Vest. Klinikkerne arbejder ud fra forskellige behandlingsmetoder, som blandt andet kan bestå af undervisning, individuelt/gruppeterapi, medicinsk behandling, samarbejde med kommuner og ikke mindst samarbejde med pårørende.

Vi tilbyder:
– Psykopatologisk diagnostisk udredning
– Kliniske psykopatologiske undersøgelser/behandlings- og forløbsplaner
– Psykologisk behandling
– Samarbejde i et specialiseret tværfagligt team bestående af flere fagområder
– Spændende udfordringer på en arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
– Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
– Gensidig faglig sparring
– Introduktion til arbejdet, teamet og Regionpsykiatrien Vest

Din profil:
– Er specialpsykolog i psykiatri
– Evner at opretholde et højt patient flow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
– Bidrager til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
– Har lyst og evne til at arbejde med forskellige patientgrupper
– Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
– Er udviklings- og implementeringsparat
– Er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Betina Funder Jeppesen på tlf. 2374 4896.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 14. marts 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 23. marts 2021 i tidsrummet 8-14

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format). Du bedes anføre i din ansøgning om det er sengeafsnit eller ambulatorium, du ønsker at komme i betragtning til.

Medarbejdere i omplacering har fortrinsret til samtale.

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er placeret på de to sygehuse i Herning og Holstebro, men flytter i 2021 til Regionshospitalet i Gødstrup.

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a. Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.psykiatrien.rm.dk