Specialpsykolog til Psykiatrisk Klinik Maribo, Psykiatrien Syd Psykiatrisk Klinik Maribo, Psykiatrien Syd søger en special- psykolog 37 timer pr. uge. Stillingen kan også søges af anden autoriseret psykolog.

Dette job er udløbet

Psykiatrisk Klinik er en del af Psykiatrien Syd i Region Sjælland. Klinikken har også en lokation i Næstved. Vi har tre sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Vordingborg, samt to Distriktspsykiatrier.

Psykiatrien Syd er uddannelsessted for sygeplejersker, læger og specialpsykologer, samt diverse studerende.

Psykiatrisk Klinik modtager patienter i alderen 18-70 år og varetager primært udredning og behandling af patienter med ikke psykotiske lidelser.

Psykiatrisk Klinik tilbyder pakkeforløb inden for angst, depression, PTSD, ADHD, OCD samt personlighedsforstyrrelser. Den terapeutiske behandlingen foregår hovedsageligt i gruppeforløb.

Psykologen vil indgå i et tværfagligt team bestående af speciallæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, SSA og sekretærer. Der er ca. 15 medarbejdere i klinikken.

Der er stort flow af patienter i Klinikken.

Arbejdsopgaver

  • Førstegangssamtaler
  • Psykopatologisk udredning og diagnostik herunder psykologisk testning
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Pårørende samtaler
  • Psykologisk behandling – fortrinsvis i gruppe

Vi forventer, at du

  • Er specialpsykolog. Autoriseret psykolog kan også søge.
  • Har klinisk erfaring med psykiatriske patienter
  • Kan arbejde i et tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale
  • Deltager i og bidrager til konferecer og undervisning
  • Har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • Er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet

Vi tilbyder

  • Et tæt tværgagligt og dynamisk samarbejde
  • Inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
  • Et ansvarsfuldt og afvekslende job
  • Tilknytning til den samlede psykologgruppe
  • Faglig udvikling
  • Supervision i den tværfaglige behandlergruppe
  • En arbejdsplads med opmærksomhed på det psykiake arbejdsmiljø

Vi har stort fokus på egenskaber som åbenhed, fleksibilitet, samarbejdsevne, engagement og lyst til faglig udvikling og nytænkning.

Ansættelsessamtaler uge 43

Kontaktperson(er):
Navn: Anne Elisabeth Brink
Stilling: Teamleder
Email: aeb@regionsjaelland.dk
Telefon: 58537257
Mobile: 23447752

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.