Specialpsykolog, Psykiatrisk Klinik, Psykiatrien Vest, Slagelse Vi søger en specialpsykolog til besættelse af en fast stilling med planlagt tiltrædelse 01.03.19, ved Psykiatrisk Klinik Slagelse.

Dette job er udløbet

Ansøgerne ses gerne at have erfaring med dialektisk adfærdsterapi og/eller skematerapi, så at de kan indtræde som terapeuter i klinikkens behandlingsgrupper med et passende forhåndskendskab til de relevante metoder.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Klinikken er beliggende i det nybyggede psykiatriske hospital og er en del af det ambulante behandlingstilbud Psykiatrien Vest i Region Sjælland.

Det tværfaglige personale i klinikken består af to læger, fem psykologer, fire sygeplejersker, en ergoterapeut, en diætist og tre sekretærer.

Behandlingsformer inspireret af kognitiv adfærdsterapi (KAT) er grundlaget for klinikkens specialiserede, intensive gruppebehandling.

Klinikken tilbyder ambulant behandling til patienter med angst, OCD, depression, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Mange af patienterne frembyder komplekse og ko-morbide tilstande. Som angivet arbejder vi tværfagligt primært inden for den kognitive referenceramme, f.eks. CBT, DAT og skemafokuseret CT, suppleret med mindfulness, PE og EMDR.

Afhængigt af individuelle interesser og kompetencer kan der også tildeles arbejdsopgaver inden for assessment eller kognitive undersøgelser. Som psykolog vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi leverer til vore patienter.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Vi søger en specialpsykolog, der gerne har

  • Erfaring med DAT- eller ST-behandling for personlighedsforstyrrelse i grupper
  • Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af vore patienter
  • Erfaring med og viden om behandlingen af vor sammensatte patientgruppe
  • Gode samarbejdsevner, omsorg for vores patienter og en positiv livsholdning

Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.

Yderligere informationer

Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Larsen eller overlæge Lars Møller, 58 53 64 50.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst med psykologforeningen.

Ansøgningsfrist 02.01.19.

Samtaler 07.-11.01.19

Om Region Sjælland

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads, med et budget på kr. 13 mia. Vi varetager opgaver indenfor sundhed, regional udvikling og drift af en række institutioner for i alt 800.000 borgere.

Kontaktperson(er):
Navn: Hanne Larsen
Stilling: Afdelingssygeplejerske
Email: hlrn@regionsjaelland.dk
Telefon: 58536458

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.