Speciallæge til Regionspsykiatrien Randers Regionspsykiatrien Randers søger 2 speciallæger/overlæger til affektiv søjle

Dette job er udløbet

Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov og de to Djursland kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 225.000 borgere.

Vi søger en funktionsledende overlæge til det affektive ambulatorium og en speciallæge til sengeafsnit A.

Sengeafsnit A er et åbent afsnit med mulighed for skærmning og varetager behandlingen af patienter med affektive, skizoaffektive og alkohol relaterede lidelser, belastningsreaktioner samt mentalt retarderede psykiatriske patienter.

På sengeafsnittet arbejdes der ud fra Safewards principperne og trods en succesfuld implementering er det stadig et fokusområde. Der arbejdes samtidig aktivt med nedbringelse af tvang via deeskalering og patientinddragelse. Afsnittet har ledelsesansvaret for implementering af intensiv psykiatrisk sygepleje.

Vi søger en engageret speciallæge, der har en bred psykiatrisk erfaring. Du skal have interesse for og gerne erfaring med klinisk arbejde og ledelsesopgaver. Du skal kunne dele din faglige viden og være i stand til at samarbejde på tværs i huset. Vi arbejder på at lette arbejdet for speciallægen ved at øge mulighederne for sagsbehandling af bl.a. klagesager via afdelingens akademiske stab.

Sammen med afdelingssygeplejersken og en specialpsykolog udgør du, hvis du er interesseret i ledelse,  funktionsledelsen i sengeafsnittet.

Klinik 1 (affektiv og ældrepsykiatrisk klinik) søger en funktionsledende overlæge med primære opgaver indenfor den affektive målgruppe og ansvaret for udredningsfunktionen.
Klinik 1 har også speciale i ældrepsykiatri, opgaverne varetages af et lægeteam med en lægelig teamleder (overlæge) og yngre læger.

De lægelige ledere har sammen med de øvrige funktionsledere ansvar for at :

  • indlagte patienter sikres god og effektiv udredning samt behandling på patientens præmisser
  • relevante samarbejdspartnere medinddrages i alle patientforløb, specielt i afslutningsfasen
  • pårørende og patienters netværk inddrages i behandlingen
  • tage ansvar for patientsikkerhed og patienttilfredshed
  • personalet løbende udvikles og uddannes i henhold til de krav, der stilles
  • udvikle en attraktiv arbejdsplads samt sikre et godt arbejdsklima
  • der er et positivt og konstruktivt samarbejde mellem sengeafsnittet og øvrige samarbejdspartnere

Hovedopgaverne vil være:

  • ledelse af behandlingsarbejde, herunder egne behandlingsopgaver
  • vejledning af uddannelsessøgende læger
  • ledelsesarbejde herunder økonomi og personaleledelse i afsnittet i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken

Vi ønsker stillingen besat med en overlæge, der:

  • er speciallæge i psykiatri
  • har interesse for og viden om primært affektive patienter, men også interesse for de øvrige diagnosekategorier og vidensopbygning indenfor disse
  • har lyst til at deltage i kvalitetsudviklingsprojekter
  • har interesse for uddannelse og vejledning og gerne har deltaget i vejlederkursus for overlæger

Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse og understøtter, at overlægerne deltager i kurser og kongresser, ledelsesuddannelse, vejlederuddannelse og anden relevant uddannelse, fx projektstyring og forskningsdeltagelse.

Afdelingsledelsen og funktionsledelsen i de enkelte teams udgør ledelsesgruppen i Regionspsykiatrien Randers. Som overlæge vil du blive en del af en velfungerende ledelsesgruppe

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. september 2020

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.