Speciallæge søges til en afdelingslægestilling inden for det cerebrovaskulære område ved Neurologisk afdeling sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Neurologisk afdeling

Ansøgningsfrist: 12/07/2020 Sydvestjysk Sygehus

Ved neurologisk afd. Sydvestjysk sygehus i Esbjerg er der en ledig stilling som afdelingslæge pr. 1.10.20 eller efter aftale.

Vi søger en dygtig engageret neurolog, med ambitioner om at videreudvikle faget. Vi vægter dine personlige kompetencer inden for samarbejde, kvalitet og uddannelse af yngre kollegaer højt.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, på et højt fagligt niveau, og der forventes godt kollegialt samarbejde i teamet.

Interesse og tilknytning inden for det cerebrovaskulære område vægtes højt.

Der vil være mulighed for at videruddanne sig inden for området, evt. med en masteruddannelse inden for den europæiske stroke organisation. Der vil ligeledes blive mulighed for fremtidig oplæring indenfor ultralydsundersøgelser, specielt halskar.

Udover arbejdet i et af det nævnte subspeciale kommer du også til at deltage i det daglige kliniske arbejde i afdelingen, såsom stuegangsfunktion på neurologisk sengeafdeling, Speciallæge på FAM 8-16, Enkelte tilstedeværelses nattevagter 15.30-08.30, samt speciallæge ambulatorier, hvor du skal se generelle neurologiske patienter og supervisere de yngre læger.

Afdelingen:
Vi er en velfungerende neurologisk afdeling med egen afdelingsledelse. Der er to sengeafsnit tilknyttet, 17 neurologiske/ apopleksi senge i Esbjerg og 28 neurorehabiliteringssenge i Grindsted. Derudover modtager vi de akutte patienter i en nyindrettet FAM, med 10 enestuer i vores afsnit. Vi er aktuelt 14 speciallæger og 12 yngre læger ansat. Derudover er der 3 neuropsykologer, to hovedpinepsykologer samt deltids neurofysiolog.

Vi har regionsfunktion inden for Hovedpine, Trombolyse, Neurorehabilitering, Sklerosebehandling samt neurogene smerter.

Afdelingen har ca. 350 forløb i Grindsted pr.år, 1000 udskrivninger fra sengeafdelingen i Esbjerg og 2000 fra FAM

Derudover er der en ambulant aktivitet på ca. 18.000 konsultationer. En blanding af fremmøde og virtuelle kontakter

Afdelingen er i en vedvarende udvikling, både mhp. Forskning, kvalitet og uddannelse af vore yngre kollegaer.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi gerne byde dig ind til ansættelsessamtale i uge 29 2020.

Ansøgningsfrist søndag den 12. Juli 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tillæg for områdeansvar er en mulighed.

Hør mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge  Allan Thimsen Pedersen, tlf. 30355957.  eller mail: allan.thimsen.pedersen2@rsyd.dk

Ansøgning: 
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her.

• Medicinsk ekspert 

• Kommunikator 

• Samarbejder 

• Leder/administrator 

• Sundhedsfremmer 

• Akademiker 

• Professionel 

​​Om Sydvestjysk Sygehus: 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er ligelededs bygget ny sengebygning. Der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel.  Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.  

Fra 2021 får vi også lægeskole i Esbjerg.

​Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren.Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/ eller se mere om Esbjerg her.