Er du Aleris-Hamlets nye speciallæge i rygkirurgi?

Dette job er udløbet

Til vores hospital i Søborg søger vi en erfaren speciallæge, der har lyst til at arbejde i en organisation, hvor omsorg, professionalisme, engagement og nytænkning er nøgleord i hverdagen.

Jobbet
Som Aleris-Hamlets nye rygkirurg kommer du til at arbejde tæt sammen med de andre specialer i huset, herunder i særdeleshed vores reumatologiske og billeddiagnostiske sektion. Kirurgien omfatter ud over rygspecialet også ortopædi, mave/tarm, gynækologi, urologi, ØNH og plastikkirurgi.

Du varetager, i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge og den hospitalsansvarlige overlæge, det faglige/daglige ansvar for behandlingen af hospitalets rygpatienter. Administrativt refererer du til hospitalschefen. Vi behandler både offentlige patienter, forsikringskunder og privatbetalere.

Vi har stort fokus på at tilrettelægge de bedst mulige patientforløb herunder perioperativ smertebehandling og optimering af arbejdsgange i ambulatoriet, på operationsgangen samt i sengeafdelingen. Vi er stolte af den kvalitet, vi leverer i udredningen og behandlingen af rygpatienterne, hvilket også afspejler sig i en høj patienttilfredshed.

Vi søger en proaktiv rygkirurg med en bred klinisk erfaring, stærke kommunikative kompetencer og et godt drive.

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.

Kvalifikationer

  • Du har en professionel og serviceminded tilgang til patienterne/kunderne
  • Du arbejder engageret og finder stor værdi i det tværfaglige samarbejde
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du forstår at prioriterer patientens/kundens og virksomhedens behov
  • Du arbejder struktureret og er fleksibel i forhold til din arbejdstilrettelæggelse
  • Du er løsningsorienteret og kan tænke “ud af boksen”
  • Du kan se dig selv i Aleris-Hamlets værdier og evner at efterleve dem i praksis
  • Du har gode engelsk kundskaber, så du uden problemer kan kommunikere med udenlandske patienter

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, der altid har kunden i fokus, og hvor den patientoplevede kvalitet er omdrejningspunktet i ethvert møde
  • En tværfaglig og dynamisk arbejdsplads med engagerede, dedikerede, positive og fagligt kompetente kollegaer, der arbejder som et fælles team i et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Kort vej fra idé til handling
  • Ingen vagter fraset beredskabsvagt

Har stillingen vakt din interesse og har du kvalifikationerne, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. tilhørende bilag via knappen ”Søg job” til højre.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. juni 2019. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til, at kontakte direktionssekretær Dorte Hendel Møller på telefon 417 417 31 eller e-mail: dorte.moller@aleris-hamlet.dk.


Aleris-Hamlet Hospitaler er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark. Aleris har ca. 4.500 medarbejdere på sine ca. 100 lokationer og har en årlig en omsætning på SEK 5,8 mia. Aleris ejes af Patricia Industries, som er en del af Investor.

ALERIS I DANMARK
I Danmark er Aleris-Hamlet Hospitaler en af de førende private sundhedsaktører. Udover at drive landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted, har Aleris-Hamlet også et innovativt forretningsben, som fokuserer på at udvikle digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til en bedre kundeoplevelse og effektivisere sundhedsvæsenet. Aleris-Hamlet Hospitaler tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet til det offentlige sundhedsvæsen, forsikringsselskaber og til patienter, der selv betaler for deres udredning og behandling. Virksomheden omsætter for ca. 700 mio. DKK og har ca. 1.000 medarbejdere.