Speciallæge i almen medicin til Regionsklinik Hjørring

Dette job er udløbet

Speciallæge i almen medicin med funktion som lægefaglig ansvarlig for Nordgruppen til Regionsklinik Hjørring i Nordjylland

Brænder du for at praktisere og samtidig være med til at udvikle sundhedsvæsnet og afprøve nye patientforløb på tværs af sektorgrænser? Så skal du med på vores hold.

Til vores Regionsklinik i Hjørring søger vi en speciallæge i almen medicin, som vil være med til at præge udviklingen i klinikken og på tværs af regionsklinikkerne som lægefaglig ansvarlig for Nordgruppen, der består af klinikkerne Hjørring, Sindal og Læsø. Dit primære arbejdssted vil være regionsklinikken i Hjørring, men du vil også skulle løse opgaver i de øvrige klinikker i Nordgruppen.

Klinikken i Hjørring har 5000 patienter og en fast bemanding af dygtige speciallæge i almen medicin, samt sygeplejersker, der arbejder struktureret med patientforløb og brænder for deres fag. Klinikken er en forholdsvis ny klinik, der er sammensat af 3 kapaciteter over det sidste år. Du skal i fællesskab med den ledende sygeplejersker og klinikkens øvrige personale udvikle og sætte den faglige retning for Regionsklinikken i Hjørring, Sindal og på Læsø.

Regionsklinikkerne er inddelt i fire geografiske grupper, hvor der er en ledende sygeplejerske og en lægefaglig ansvarlig tilknyttet hver gruppe. Som lægefaglig ansvarlig har du en særlig rolle i forhold til den lægefaglige koordinering og kvalitet såvel i din gruppe som på tværs af regionsklinikkerne. Vores vision er, inden for tydelige rammer, at levere en ensartet høj kvalitet og udvikle gode patientforløb og sundhedstilbud. Funktionen som lægefaglig ansvarlig varetages i tæt samarbejde med den ledende sygeplejerske, de øvrige lægefaglige ansvarlige og understøttes af administrationen. Du har således masser af muligheder for sparring og for at være med til at afprøve nye patientforløb og præge udviklingen til gavn for patienterne.

I Region Nordjylland har vi i flere kommuner fået lov til at drive almen praksis i op til 6 år. Det giver gode muligheder for at tænke nye og gode patientforløb i et spændende samarbejde med andre aktører på området såsom kommuner og hospital. En forudsætning for dette er dog, at medarbejderne i regionsklinikkerne er med til at udvikle og understøtte nye tiltag på sundhedsområdet.

Som speciallæge i en regionsklinik er du fast lønnet. Vi forventer, du tager del i udvikling og optimering af drift i klinikken i et konstruktivt samarbejde med lederen og personalet. Herudover skal du koncentrere dig om lægearbejdet og patientkontakten. Økonomi, klinikledelse, indkøb, personaleforhold mv. varetages af Region Nordjylland.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende arbejde, hvor du selv kan være med til at præge din hverdag
  • Indflydelse på udviklingen i almen praksis og for at tænke nyt og anderledes til gavn for vores patienter
  • En aktiv rolle i tværsektorielle udviklingsprojektet
  • Et job hvor der er en uhøjtidelig omgangstone, og hvor vi sammen løser de udfordringer, vi støder på – intet for småt og intet for stort
  • En hverdag der er præget af dynamik og høj intensitet
  • Kvalitetsnetværk på tværs af alle regionsklinikker i Region Nordjylland

I regionsklinikkerne er vi også med til at varetage uddannelse. Du kan eventuelt tage del i dette ved at fungere som tutorlæge.
Din profil:

  • Speciallæge i almen medicin
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde og lade alle ressourcer komme i spil til løsning af klinikkens opgaver
  • Du er interesseret i at være med til at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer og tiltag til at fremme effektive patientforløb både lokalt og på tværs af regionsklinikkerne
  • Du brænder for den tætte patientkontakt
  • Du finder kvalitetsudvikling interessant og vil være med til at løfte dette på tværs af regionsklinikkerne

Du refererer personalemæssigt til den lokale leder af Nordgruppen.

Stillingen er på fuld tid eller efter aftale.

Udover nærværende stilling er der også andre muligheder i Region Nordjylland. Er du interesseret i at drive klinik efter overenskomst – herunder licensklinik – kan dette også lade sig gøre. Du er meget velkommen til at henvende dig, således vi kan drøfte, hvordan vi kan forme din fremtid som speciallæge i almen medicin i Region Nordjylland, så den lige præcis passer til dig.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 19. maj 2020. Ansættelse snares muligt eller
efter aftale.

For spørgsmål eller en uformel snak om muligheder er du meget velkommen til at kontakte Region Nordjylland ved Leder af Regionsklinikker Anja Kokholm på telefon 20583470 eller via mail a.kokholm@rn.dk eller Specialkonsulent i Udviklingsenheden Jeanette Blicher Alting på telefon 51709063 eller via mail j.alting@rn.dk.
Uddybende beskrivelse af funktionen som lægefaglig ansvarlig kan rekvireres.