Speciallæge til Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q, AUH Risskov Speciallæge i voksenpsykiatri søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov

Dette job er udløbet

Ved Enhed for Personlighedsforstyrrelser, afd. Q, Aarhus Universitetshospital (AUH), Risskov er en fuldtidsstilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 01.05.2018 eller snarest derefter.

Enhed for Personlighedsforstyrrelser hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, der aktuelt består af 3 specialiserede enheder under fælles ledelse: Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Enhed for Sexologi.

Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant psykiatrisk behandling til patienter med personlighedsforstyrrelser på både Hovedfunktions- og Regionsfunktions niveau. Enhed for Personlighedsforstyrrelser er en del af Afdeling Q (Afdeling for Depression & Angst), der desuden omfatter sengeafsnit, ambulatorium for Mani og Depression samt Klinik for Angst og PTSD.

Enhed for Personlighedsforstyrrelser har aktuelt ca. 30 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, der arbejder tæt sammen som et team bygget op om en struktur med ugentlige behandlingskonferencer og supervision. Enhedens behandlingstilbud består af psykoterapi i gruppe, og/eller individuel terapi, psykoedukation og evt. medikamentel behandling. Der arbejdes primært ud fra en psykoanalytisk orienteret referenceramme. Enheden varetager dertil løbende undervisnings- og supervisionsopgaver, og i samarbejde med Aarhus Universitet er der etableret forskningsprojekter.

Vi ønsker en speciallæge i voksenpsykiatri med

  • klinisk erfaring med individuel psykoterapi og gruppeterapi med enhedens målgrupper
  • teoretisk viden om og praktisk erfaring med psykodynamisk/psykoanalytisk orienteret terapi i forhold til klinikkens målgrupper
  • erfaring med diagnosticering af enhedens målgrupper
  • evne til at arbejde selvstændigt

Vi kan tilbyde

  • mulighed for specialisering i individuel og gruppeterapeutisk behandling af personlighedsforstyrrelser
  • mulighed for specialisering i findiagnostik og differentialdiagnostik i forhold til personlighedsforstyrrelser
  • mulighed for forskning
  • fagligt engagerede og dygtige kolleger
  • et dynamisk og tværfagligt miljø
  • gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne

Det primære arbejdsområde vil bestå i psykoterapeutisk og medikamentel vurdering, samt evt. behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse. Afdelingslægen forventes herudover at indgå i vagten på lige fod med hospitalets øvrige læger. Lægen forventes også at deltage i enhedens undervisnings- og supervisionsopgaver, konsulentopgaver samt bidrage til den fortsatte udvikling af enhedens behandlingsmetoder og – programmer.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes i henhold til den gældende overenskomst på området.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til klinikkens ledelse overlæge Charlotte Freund eller psykolog Rikke Bøye telefon 78 47 21 70.

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region MidtjyllandSkema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer skal udfyldes og sendes vedlagt CV gennem ansøgningssystemet her på siden eller via mail: charlotte.freund@ps.rm.dk

Ansøgningsfrist
08.04.2018

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.