Specialeansvarlig Overlæge til Mammakirurgisk Sektion, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

Dette job er udløbet

Afdelingen har en stilling ledig med ansættelse pr. 1.oktober 2016 eller efter aftale.

Om Kirurgisk Afdeling
Kirurgisk Afdeling består af et gastrokirurgisk afsnit og et mammakirurgisk afsnit.
Vores mamma kirurgiske afsnit er Danmarks 4. største med ca. 750 indgreb årligt.
I 2015 blev vi udnævnt til Danmarks bedste mamma kirurgiske afdeling af Dagens Medicin.

Du bliver del af en spændende arbejdsplads, hvor der primært behandles patienter med ondartede sygdomme i brystet. Optageområdet er 515.000 indbyggere fra den midt og vestlige del af Region Midtjylland.

Du bliver tilknyttet det mammakirurgiske afsnit, som råder over et dagafsnit med 6 senge og 5 elektive operationslinier ugentlig. Der er 9 ambulatorielinier ugentligt.
Mamma kirurgiske patienter er fortrinsvis dagkirurgiske, men patienter kan indlægges på kirurgisk afdeling eller Patienthotellet.

I øjeblikket er afdelingen bemandet med 4 overlæger, hvoraf en er på seniorordning med 3 ugentlige arbejdsdage og en på deltid med 4 ugentlige arbejdsdage.

Om stillingen
Vi søger en overlæge i mammakirurgi som har speciel interesse i at varetage ledelses- og specialemæssige opgaver i det mamma kirurgiske afsnit.

Du skal være speciallæge i kirurgi og/eller plastikkirurgi og have gennemgået specialuddannelsen i mammakirurgi. Du skal opfylde bedømmelseskriterierne for ansættelse af speciallæger fastsat af Region Midtjylland.

Du kommer til at indgå i afdelingens ledergruppe på lige fod med de øvrige overlæger, og du refererer i ledelsesmæssige spørgsmål til afdelingsledelsen og i faglige til den ledende overlæge.

Hvis du har lyst er der gode muligheder for forskning.

Afdelingen har en forskningsansvarlig Overlæge og en forskningsenhed.
Der er ved Regionshospitalet Viborg en klinisk forskningsenhed, som kan understøtte sådanne initiativer og ønsker. Vi har et godt samarbejde med Forskningscenter Foulum og Aarhus Universitetshospital.

Vi forventer, at du

  • er uhøjtidelig, innovativ, visionær og beslutningsdygtig
  • har gode samarbejdsevner, godt humør og en positiv indstilling til arbejde, kolleger og forandringer
  • er indstillet på at videreudvikle dig og faget

Vi kan tilbyde

  • spændende arbejdsopgaver i velfungerende teams i en aktiv afdeling
  • inspirerende tværfagligt samarbejde

Vagtforhold
Stillingen er vagtfri.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Generelt om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.250 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Regionshospitalet Viborg har fået regeringens og regionsrådets endelige tilsagn om udbygning til 1,15 mia. kr. og er allerede i gang med en byggeplan for de kommende ca. 4 år.

Ansættelse og organisatorisk placering
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk Afdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for overenskomstansatte overlæger.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og afdeling kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Einar Pahle tlf.: 7844 6301, Oversygeplejerske Helle Skytte tlf.: 7844 6302,
Lægefaglig Direktør Christian Møller-Nielsen, tlf.: 7844 1003.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest søndag den 14. august 2016 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 5. september 2016.

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen nedenfor.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.