Specialeansvarlig overlæge til lungemedicinsk team, Medicinsk afdeling. Regionshospitalet Randers Har du lyst til at være i spidsen for udvikling af et stærkt lungemedicinsk team i Randers?

Dette job er udløbet

Vores specialeansvarlige overlæge er gået mod pension. Vi søger derfor en ny specialeansvarlig overlæge til det lungemedicinske team, til besættelse 1.3.2019 eller efter aftale.

Vi synes du skal søge denne stilling hvis du – i samarbejde med det lungemedicinske team, den samlede ledelsesgruppe og afdelingsledelsen –

  • har lyst til at præge og sikre høj kvalitet i den faglige udvikling af lungemedicinen
  • finder at både de faglige og de organisatoriske opgaver er vigtige og spændende
  • synes implementering af nyt er spændende og du er god til det
  • er en holdspiller og en god samarbejder
  • en person der kan formidle og fremme dit team, indadtil og udadtil i samspil med den øvrige afdeling og lungemedicinske felt udenfor hospitalet

Om afdelingen
Afdelingen har et optageområde på ca. 230.000 indbyggere og et bredt udsnit af alle medicinske områder.
Det lungemedicinske team varetager hovedfunktion indenfor alle områder af lungemedicin, med primært udgangspunkt i dels patienter med akut lungesygdom indlagt i MS2 og i lungeklinikken. Teamet deltager desuden i udredning for lungekræft og opfølgning på følgetilstande hertil, i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Der er bronkoskopifunktion tilknyttet teamet, ligesom ansvar for hospitalets NIV behandling og lungefunktions undersøgelser ligger i teamet. Der er aktuelt flere udviklingsopgaver i gang, som den specialeansvarlige naturligt vil stå i spidsen for.

Det lungemedicinske lægeteam er del af det fælles team sammen med det reumatologiske team og læger i infektionsmedicin og medicinsk diagnostisk klink, der varetager de lægelige funktioner på det fælles sengeafsnit MS2, på 25-30 senge. På afsnittet udredes og behandles indlæggelseskrævende patienter med specialerelaterede sygdomme samt intern medicinske sygdomme.

Ud over primær funktion og tilknytning til MS2 og lungeklinikken, vil du også deltage i akutfunktionen. Hospitalet er et akuthospital og speciallægerne deltager i daglige funktion relateret til akutte funktioner, dels ved rådgivning på akutafdelingen samt medicinsk akutvagt, der varetages af speciallæger og H-læger i sidste års uddannelse fra hele afdelingen samt stuegangsfunktion på de medicinske sengeafsnit weekend og helligdage. Der er vagt ca. 1-2 gange per måned og stuegang lørdag-søndag ca. 3 gange/år.

Du vil være en vigtig del af medicinsk afdelings speciallægegruppe og ledelsesgruppe. Afdelingen har aktuelt ansat ca. 75 læger, fordelt på de enkelte fagteam.
Det lungemedicinske lægeteam er aktuelt 3 speciallæger, 2 stillinger i hoveduddannelse i lungemedicin samt hoveduddannelseslæger i andre intern medicinske specialer, introduktionslæger og KBU læger.

Alle afdelingens speciallæger deltager i undervisningen af Medicinsk Afdelings medarbejdere, i henhold til aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Afdelingen deltager desuden i undervisningen af medicinstuderende, som alle i afdelingen er deltagere i. Den specialeansvarlige overlæge vil kunne tilbydes lektorat eller anden tilknytning til undervisningen.

Hvad kan vi tilbyde?
En stilling med gode muligheder for individuel tilpasning af ledelsesmæssige og faglige arbejdsområder, både i opgaver og muligheder for udvikling.

At blive en del af en afdeling hvor vi vægter følgende højt

  • det gode patientforløb
  • et godt fagligt miljø præget af høj faglige kvalitet og udvikling

forskning og uddannelse

  • tværfaglighed
  • et godt arbejdsmiljø
  • medarbejderne der er engagerede og har høj faglig kompetence
  • gode samarbejdsrelationer internt og eksternt

Din profil
Du er speciallæge i intern medicin: lungemedicin

Du har interesse for organisatorisk ledelse og erfaring hermed. Du har faglig erfaring indenfor den lungemedicinske område, og vil gerne være med til at udvikle området organisatorisk og fagligt. Du har lyst til dette i et godt samarbejde med det samlede lungemedicinske team og den samlede medicinske afdeling. Du er aktiv i din faglige udvikling.

Du er en god samarbejder og en god rollemodel. Vi sætter stor pris på at du har humor og vil kunne bidrage positivt ind i teamets veludviklede tværfaglige samarbejde.

Du har undervisningserfaring og ønsker at deltage i afdelingens undervisning.

Yderligere information og spørgsmål
Du kan få yderligere information og svar på spørgsmål ved henvendelse til ledende overlæge Lene Mortensen, tlf.: 78 42 16 01/30 92 23 10, mail lenemt@rm.dk

Ansøgningsfrist er senest tirsdag d 20.11.2018, kl. 12.
Samtale vil finde sted i uge 48.

Ansøgeren vil blive bedømt i forhold til de syv lægeroller.  Send din ansøgning vedlagt relevante bilag samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer til: https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/koncern-hr/1.-ansattelses–og-lonforhold/1.-rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/revidering-af-skema-til-lagefaglig-bedommelse-2018.docx

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale