Specialeansvarlig overlæge med afdelingsansvar søges til Steno Diabetes Center Nordjylland

Dette job er udløbet

Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) er en realitet pr. 1. januar 2018 på baggrund af en bevillingsaftale mellem Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden. SDCN bliver en del af et nationalt netværk af diabetescentre i regionerne i Danmark, der sammen skal arbejde for, at danskere med diabetes får bedre og længere liv med færre komplikationer og øget livskvalitet.

SDCN skal løfte behandlingen af diabetespatienter til allerhøjeste niveau, og centret opføres fysisk i tæt sammenhæng med Nyt Aalborg Universitetshospital.  Som specialeansvarlig overlæge bliver det din opgave, i tæt samarbejde med Centerdirektøren og den øvrige ledelse på SDCN, at sikre sammenhæng i det samlede endokrinologiske speciale. Herudover skal du være med til at skabe grundlaget for høj kvalitet og dynamisk udvikling af behandlingsopgaverne i samarbejde med personalet, kolleger, Hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital og det øvrige sundhedsvæsen. Du kommer til at indgå i Afdelingsledelsen for Endokrinologisk afdeling og refererer til Ledende Overlæge/Centerdirektøren og til Klinikchefen for Klinik Medicin.

Endokrinologisk Afdeling er kendt for sit gode arbejds- og uddannelsesmiljø og som et godt og spændende sted at arbejde, og det udgangspunkt skal vi bevare. Derfor har vi brug for en specialeansvarlig overlæge, som har fingeren på pulsen i forhold til den daglige drift, og som qua sine menneskelige egenskaber har en god fornemmelse for stemningen på afdelingen og kan motivere og skabe retning og fremdrift. Stillingen indebærer også klinisk patientkontakt, og du skal også indgå i supervision af de yngre læger og medicinstuderende, der får deres gang på SDCN.

Som specialeansvarlig overlæge med afdelingsansvar bliver dine vigtigste opgaver:

  • at sikre en høj faglig standard og kvalitetsopfyldelse i det øvrige endokrinologiske speciale via faglige retningslinjer og instrukser og sørge for, at disse efterleves.
  • at indgå i afdelingsledelsen på Endokrinologisk Afdeling, hvor du sammen med den Ledende Overlæge/Centerdirektøren tegner det samlede endokrinologiske speciale i Region Nordjylland og sikrer en rød tråd i såvel behandling, sammenhængende patientforløb, forskning, uddannelse, strategiske mål mm.
  • at lede ud fra visionen om effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af enheder.
  • qua dine handlinger at sikre en høj grad af inddragelse af patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere med henblik på løbende at forbedre og optimere ydelser.
  • at skabe læring, innovation og forbedringer gennem medarbejderudvikling, som hele tiden matcher nutidige og fremtidige arbejdsopgaver.
  • at sikre at uddannelse og drift er hinandens forudsætninger funderet i et godt uddannelsesmiljø samt at tiltrække, spotte og udvikle talenter, og herigennem medvirke til specialets profilering og branding.
  • sammen med specialets professorer at være ansvarlig for faglig udvikling, forskning og innovation.
  • at sikre effektiv ressourceudnyttelse, varetage uddelegeret budgetansvar og sikre stabil drift gennem personaleforbruget blandt specialets læger og øvrige medarbejdere samt forbruget på øvrig drift inden for specialets øvrige økonomi.

Dine kvalifikationer & kompetencer

  • Speciallæge i Endokrinologi og evt. erfaring med ledelse, men det er ikke et krav.  Der vil være mulighed for løbende efteruddannelse i management og leadership.
  • Er i besiddelse af et visionært og åbent mindset, og ser muligheder på tværs af faggrupper og organisatoriske grænser.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner

Der er er tale om en ny og spændende stilling, hvor du får mulighed for selv at præge både indholdet i og tilrettelæggelsen af din hverdag, og samtidig er med til at skabe rammerne for en helt ny sundhedsfaglig organisatorisk enhed i Region Nordjylland. Stillingen er karakteriseret ved et tæt parløb med Centerdirektøren og Klinikchefen for Klinik Medicin, og dermed tilbyder vi også en unik mulighed for løbende sparring og udvikling såvel fagligt som ledelsesmæssigt.

Mere uddybende om SDCN
SDCN etableres som et selvstændigt center med en bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Centret er organisatorisk, fysisk og driftsmæssigt forankret på Aalborg Universitetshospital. Centerdirektøren refererer til Bestyrelsen og til Direktionen på Aalborg Universitetshospital. SDCN’s bestyrelse refererer til Region Nordjyllands Koncerndirektion og i sidste ende til Regionsrådet i Region Nordjylland.

Med etableringen af SDCN opretholdes Region Nordjyllands decentrale behandlingsstruktur på diabetesområdet. Diabetesbehandlingen vil således foregå både på Aalborg Universitetshospital i Aalborg, hvor SDCN fysisk bliver placeret, og på matriklen i Farsø, som også betjenes af personale fra SDCN. På Regionshospital Nordjylland vil der fortsat være diabetesbehandling på de tre matrikler i Hjørring, Frederikshavn og Thisted.

Løn og Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.

Ansættelse sker pr. 1. april 2018, eller efter nærmere aftale.

1. samtalerunde afholdes 27. februar 2018

For yderligere info henvises til drejebogen for SDCN, som kan ses her:

Se Region Nordjyllands Ledelsesgrundlag her: