Reumatolog til delt stilling ved Rygcenter Syddanmark og Medicinsk afdeling, Vejle sygehus – en del af Sygehus Lillebælt Rygcenter Syddanmark

Ansøgningsfrist: 06/12/2019 Sygehus Lillebælt

Vil du være en del af udredningen, diagnostikken og behandlingen af både inflammatoriske og ikke inflammatoriske reumatologiske sygdomme på højt niveau?

Spændende stilling med mulighed for forskning og/eller klinisk lektorat.

 

Uddybende om stillingen

Vi søger en speciallæge i reumatologi, afdelingslæge eller overlæge alt efter kvalifikationer, der ønsker at være en aktiv aktør indenfor Rygmedicin på Rygcenter Syddanmark og på det Reumatologiske afsnit i Vejle.

Stillingen ønskes besat som delestilling mellem de to matrikler. Fordelingen mellem Middelfart og Vejle er ikke endeligt fastlagt og der er mulighed for indflydelse. Dog vil det primære virke være på Rygcenter Syddanmark i Middelfart.

 

Vi søger

  • En speciallæge i intern medicin – reumatologi
  • At du ønsker at være en drivende kraft i den videre udvikling af specialet med en innovativ tilgang
  • At du har ledelsesevner hvor samarbejde og kvalitet er i højsæde
  • At du deltager aktivt i afdelingernes udvikling
  • At du tager medansvar for afdelingernes drift i henhold til ansvarsområde
  • At du har gode kommunikations- og samarbejdsevner

 

Vi tilbyder

  • En stilling uden vagt
  • Ambitiøse afdelinger med fokus på høj grad af patientsikkerhed- og tilfredshed
  • Afdelinger i udvikling med mulighed for indflydelse
  • Dynamiske arbejdspladser, hvor medarbejderne løser de kliniske arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”. Der lægges vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø
  • Forsknings aktive afdelinger, hvor der på Rygcenter Syddanmark er mulighed for dedikeret tid til forskningsprojektor/klinisk lektorat alt efter kompetencer

 Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

 

Kvalifikationer

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae. Der lægges vægt på, at ansøgerne forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer. Ved overlægeansættelse vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger. 

 

Yderligere information

Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til
Jakob Espesen, Ledende overlæge, 29727977 / jakob.espesen@rsyd.dk

 

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den indgåede aftale mellem Region Syddanmark og Yngre læger/Foreningen af Speciallæger (FAS).

Ansættelsesstart 1. februar 2020 eller efter aftale.

 

Ansøgningsfrist

Du bedes i ansøgningen gøre opmærksom på, om du søger ansættelse som overlæge eller afdelingslæge

Fristen for at søge stillingen er 6. december 2019

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 50.

 

Om Rygcenter Syddanmark

Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov.

Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. 

Vi er kendt for en høj patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Vi modtager årligt ca. 18.000 nyhenvisninger og opererer ca. 1.000 patienter.
Forskning er et højt prioriteret område med stor både rygkirurgisk og rygmedicinsk forskningsaktivitet. Herudover har vi stor uddannelsesaktivitet og tager imod uddannelsessøgende indenfor alle faggrupper.  

Vil du vide mere om afdelingen: http://rygcentersyddanmark.dk/wm202525

Om Medicinsk afdeling Vejle

Medicinsk Afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 36 speciallæger og ca 34 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi , endokrinologi og Hæmatologi, almen medicin samt onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Universitet.

Den reumatologiske funktion har regionsfunktion indenfor Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme. Er garantiklinik for Region Syddanmark med ca.11.000 ambulante besøg om året.

Der samarbejdes med de øvrige reumatologiske afdelinger under Sygehus Lillebælt (Kolding og Middelfart) med fælles biologisk konference. Der er etabler samarbejde med afdeling C på OUH, med hvem der er mulighed for videokonference 1 gang om måneden samt videokonference omkring SLE patienter ca. 3-4 gange pr. år. I reumatologisk ambulatorium arbejder erfarne sygeplejersker med selvstændige konsultationer og biologisk behandling i dagafsnit. Der arbejdes målrettet på, at skabe et dynamisk og innovativt ambulatorium, hvor patienten er i centrum og med inddrages i at løse udfordringer. Vi tror på, at et højt niveau af engagement, faglighed og professionalisme er til gavn for vore patienter og deres pårørende. Det understøtter vi bl.a. ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Der er ansat 5 speciallæger 5 i hoveduddannelse i reumatologi samt 3 specialistsygeplejersker.

​Læs mere om Medicinsk Afdeling her.