Reservelæge til Introduktionsstlling i neurokirurgi Ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital er en 1-årig introduktionsstilling i neurokirurgi (6620-12-40-i-02) ledig til besættelse pr. 1. april 2019.

Dette job er udløbet

Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og har igennem de seneste år opbygget teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, funktionel neurokirurgi, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.

Hjerne- og Rygkirurgi har landsdelsfunktion med ansvar for neurokirurgisk hospitalsbehandling i Region Midtjylland. Desuden har afdelingen vestdansk landsdelsfunktion for modtagelse og behandling af patienter med traumatisk rygmarvsskade.

Hjerne- og Rygkirurgi fungerer i formaliseret samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital i Center for Neurokirurgi i Jylland.

Vi har lige nu til huse på Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C, men flytter i begyndelsen af marts 2019 ud under fælles tag i Skejby.

Du kan læse mere om Hjerne- og Rygkirurgi på vores hjemmeside.

Vagtforhold
12-skiftet, tilstedeværelsesvagt. Vagten er delt, også i weekenden. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger.

Kvalifikationer

  • det er et krav, at ansøgeren har godkendt turnus eller basisår.
  • det forventes, at ansøgeren er indstillet på at deltage i afdelingens videnskabelige arbejde i samarbejde med afdelingens professor og øvrige læger.
  • endvidere deltager introduktionslægen i undervisning og supervision af medicinske studerende og plejepersonale.

Formalia
Der foreligger uddannelsesprogram godkendt af Sundhedsstyrelsen for hele introduktionsåret. Der startes med 14 dages introduktion. Uddannelsesforløbet tilrettelægges i samarbejde med vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 6.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale