Reservelæge til BUA Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby En stilling for et år er ledig til besættelse på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) pr. 1. marts 2019 eller snarest derefter. Stillingen vil kunne besættes som reservelæge / 1. reservelæge afhængigt af ansøgers kvalifikationer.

Dette job er udløbet

Stillingen kan søges af læger med ønske om eller uddannelse i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, almen medicin eller intern medicin.

PKS varetager den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af moderate til svære spiseforstyrrelser i Region Midtjylland, og er Århus Universitets Hospitals specialafsnit, med højt specialiseret funktion, for ambulant behandling af anoreksi og bulimi.  Afsnittet er en del af det Børne- og Ungdomspsykiatriske Center i Region Midtjylland.

PKS er delt i tre teams: Et for børn og unge (<18 år), et for voksne og endelig et team i Herning. Derudover er der i PKS et daghospital i Herning og på AUH, som er et behandlingstilbud til patienter med svær anoreksi eller bulimi.

Der er ca. 500 patienter i behandling, og der modtages årligt ca. 500 henvisninger. PKS er aktuelt i gang med udvikling af nye intensiverede behandlingstilbud til børn, unge og voksne spiseforstyrrede patienter.

PKS’ behandlerteam er tværfagligt med følgende faggrupper: Læge, psykolog, distriktssygeplejerske, klinisk diætist, fysioterapeut og socialrådgiver.

Der er gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Dagligdagen bærer præg af høj grad af faglighed, engagement og godt arbejdsmiljø.

Reservelægen / 1. reservelægen skal indgå i et af de ambulante behandlerteams i Skejby. Der tilbydes ugentlig supervision ved godkendt supervisor af psykoterapeutiske forløb. Der er således mulighed for at få en del af elementerne i grunduddannelsen i psykoterapi, hvis ansøgeren har behov herfor. Alternativt giver ansættelse i stillingen, rigtig gode muligheder for at opkvalificere psykoterapeutiske færdigheder både med hensyn til individuel psykoterapi og gruppeterapi. Der vil også være mulighed for at indgå i PKS’ forskningsaktivi­teter med henblik på eventuel udarbejdelse af selvstændigt ph.d. projekt.

Ledelsen i BUA har besluttet, at lægerne i BUA indgår i ét vagtlag, som skal dække både dagvagten i BUA Herning og forvagten, hele døgnet, i BUA i Skejby.
Ansøger må derfor påregne at være en del af forvagtslaget i BUA.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder, specialeansvarlig overlæge Kristian Rokkedal på tlf. 2931 2558 eller via mail: krirok@rm.dk.
Du kan læse mere om centeret på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og på www.spiseforstyrrelser.net.

Ansøgningsfrist: den 17. februar 2019
Ansættelsessamtaler i uge 8 2019.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Centerfor Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.724 eksterne henvisninger (2018) og der er kontakt med 8.172 unikke cpr.nr. (2018) Centeret har et nettobudget på 282,5 mio. kr. (2018)  og ca. 527 fuldtidsmedarbejdere (2018).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale