Reservelæge introduktionsstilling En etårig introduktionssstilling stillingsnummer 6620-12-01-i-4, i intern medicin ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard, opslås herved ledig til besættelse pr. 1. maj 2017 eller efter aftale

Dette job er udløbet

Ældresygdomme er p.t. bemandet med 5 overlæger, 4 afdelingslæger, 12 læger i hoveduddannelse og 4 introduktionsreservelæger.

Der er i afdelingen 32 sengepladser, en Faldklinik, Klinik for Ældresygdomme med akut udrykning, tidlig opfølgning efter udskrivelse og følge-hjem-funktioner. Dertil kommer vurdering af patienter på Fælles Akut Afdeling og patienter, som overflyttes umiddelbart efter akut indlæggelse for apopleksi eller fraktur. Teamet er tværfagligt sammensat og opgaverne består i at visitere, udskrive og følge op efter udskrivelsen på geriatriske medicinske og kirurgiske patienter. Akutteamet skal desuden udrede og behandle geriatriske patienter i hjemmet henvist fra praktiserende læge. Dette med henblik på at reducere indlæggelser, afkorte indlæggelsestiden og reducere antallet af genindlæggelser samtidig med, at kvaliteten øges.
Afdelingen varetager desuden tilsyns- og konsulentfunktion.

Introduktionsreservelægen vil indgå i vagten på Fælles Akut Afdeling.

Ældresygdomme arbejder med fleksible behandlingstilbud i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønnes i henhold til overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Danske Regioner og Yngre læger.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor, ledende overlæge, lic. et dr. med. Else Marie Skjøde Damsgaard på 78 46 19 31 samt på afdelingens hjemmeside www.auh.dk.

Ansættelsessamtaler i uge 12, 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.