Reservelæge i introduktionsstilling til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg En reservelæge i introduktionsstilling i gynækologi/obstetrik med stillingsnr. 6630-03-38-i-01, ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse 1. juli 2018, eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Om stillingen

  • du har gennemført turnus eller KBU-forløb
  • du har lyst til at blive speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • du er engageret i og indstillet på at videreuddanne dig
  • du evner et godt og udbytterigt samarbejde tværfagligt og viser stor respekt for den enkelte

To-holds drift med 7 skiftet tilstedeværelsesvagt.

Vagtlaget består af 3 introduktionslæger i gynækologi/obstetrik og 4 læger i hoveduddannelsesforløb i gynækologi/obstetrik.

Der er en 8 skiftet bagvagtslag med vagt på tjenestestedet bestående af afdelingslæger og overlæger.

Om afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler er en gynækologisk/obstetrisk afdeling med tilknyttet Fertilitetsklinik på Regionshospitalet Skive. Afdelingen har regionsfunktioner, og mange formaliserede samarbejdsaftaler, specielt inden for obstetrik. Der er ca. 2.400 fødsler og ca. 45.000 ambulante besøg inkl. besøg i Fertilitetsklinikken og jordemoderkonsultationer.

Hovedparten af afdelingens funktioner foregår på Regionshospitalet Viborg, hvor afdelingen har ambulante funktioner indenfor obstetrik herunder føtalmedicin, almen gynækologi med ambulant kirurgi og urogynækologi med tilknyttet klinik for vandladningsforstyrrelser..

Jordemoderkonsultation foregår på 7 forskellige matrikler i afdelingens optageområde

Afdelingen har relativ ny og velindrettet fødeafsnit med egen operationsstue til akut sectio, og et afsnit til akut graviditetsklinik. Desuden har afdelingen et hotelafsnit med indlagte og ambulante gynækologiske patienter og barselpatienter patienter. Afdelingen har stor ambulant aktivitet indenfor gynækologi og obstetrik, inkl. Ambulant kirurgi.

På Regionshospitalet Silkeborg har afdelingen gynækologisk–obstetrisk ambulatoriefunktion.

Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive varetager udredning og behandling af barnløse.

Fra 1. juni 2013 er der ved Fertilitetsklinikken ansat en professor i reproduktiv endokrinologi i et samarbejde med Aarhus Universitet, Health.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sonja Kindt tlf. 7844 5701.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest torsdag den 15. marts 2018.

Ansættelsessamtaler vil blive afviklet den 19. marts 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale