Regionshospitalet Viborg søger uklassificeret reservelæge til Brystkirurgi På Kirurgi, Brystkirurgisk Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg er en 1-årig uklassificeret reservelægestilling ledig til besættelse pr 1. marts 2021 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Kirurgi er inddelt i Mave-, Tarm-, Bryst- og Karkirurgi.

Om stillingen/afdelingen
Som reservelæge vil du i dagtiden udelukkende være beskæftiget inden for brystkirurgi.
Stillingen er vagtfri, men den første måned er du i introduktion på mave- og Tarmkirurgisk afsnit og der kan forekomme vagter.

Under ansættelsen vil du blive oplært i det brystkirurgiske speciale så du ved afslutningen af ansættelsen selvstændigt kan varetage det brystkirurgiske ambulatorium herunder samtaler med kræftpatienter, assistere til brystkirurgiske operationer og under supervision udføre brystkirurgiske operationer.

Det forventes at du har interesse i kirurgi og specielt i brystkirurgi og at du inden ansættelsen har gennemlæst DBCGs retningslinier for behandling af brystkræft.

Afdelingen prioriterer undervisning højt og vi fik YDK´s uddannelsespris 2015. Der etableres hvert semester sædvanligvis 1-2 dage med operative øvelser på grise på Forskningsinstitutionen Foulum. Yngre læger i uddannelsesstillinger deltager på skift.

I tilknytning til operationsgangen findes et træningslaboratorium med simulator til såvel laparoskopi som endoskopi.
Der er fri adgang til træningslaboratoriet efter fornøden introduktion.

Herudover tilbydes du deltagelse i MIUC-kurser i regi af Uddannelsesregion Nord.

Som reservelæge har du mulighed for at deltage i afdelingens forskning. Der er i afdelingen ansat to forskningsansvarlige overlæger.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Einar Pahle,
tlf. 78446301 eller Specialeansvarlig Overlæge Inge Scheel tlf. 78446362.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID , oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 1. februar 2021.

Samtaler afholdes den 12. februar 2021, kl. 10.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.