Regionsdirektør Samskabende med et stærkt udsyn

Dette job er udløbet

45.000 medarbejdere skal bruge en ny topleder. Det skal være en topleder, der i hjerte, vilje og handling forfølger de politiske ambitioner om, at Region Hovedstaden lykkes med at:

  • Et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor borgeren reelt sættes i centrum
  • Gå fra detailstyring af proces og kvantitet til styring efter værdi og værdier
  • Øge lederskabet og dialogen på alle niveauer for at sikre størst mulig handlekraft og trivsel i organisationen

For at lykkes med dette skal regionsdirektøren arbejde med og videreudvikle regionens fire centrale værdier:

  • Helhedssyn
  • Tillid
  • Åbenhed
  • Professionalisme

De tætteste samarbejdspartnere for regionsdirektøren bliver politikerne i Regionsrådet, direktørerne i koncernledelsen og regionens medarbejderrepræsentanter, der er klar til et forpligtende og dedikeret samarbejde.

Kommer du med tillid, begejstring og interesse for at skabe positive forandringer i yderste led, så vil du blive mødt af det samme blandt både ansatte og folkevalgte.

Vi sætter stor pris på, at du med dine visioner skaber et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Vi forventer energi og mod til at sikre et endnu bedre samlet akutberedskab i regionen og på tværs af sektorer. Endeligt er vi nysgerrige på dine erfaringer med at skabe fremtidens effektive driftsenheder ved at sammentænke nybyggerier, arbejdsprocesser, fagligheder, uddannelse og forskning – alt sammen for patienternes og borgernes bedste.

Og du må ikke glemme, at vi er mange fagligheder, arbejder på mange arbejdspladser, og at vi også skal lykkes med mange andre ting end sundhed. Vi udvikler, kvalificerer og implementerer politik i forhold til trafik, infrastruktur, psykiatri, miljø, forskning og internationalt samarbejde – for at nævne nogle af vores opgaver.

Derfor motiveres du af at have et stort ansvar for at planlægge processer, hvor politikere og ansatte arbejder sammen om at skabe de bedste løsninger. Du er vidende om og interesseret i sundhedsvæsenet. Du har et skarpt intellekt og søger inspiration i ind- og udlandet. Du har topledelseserfaring fra en stor organisation. Du har politisk tæft og brugt den godt. Du har stor erfaring med ledelse og implementering af strategiske indsatser. Ikke mindst er du vedholdende, handlekraftig og ydmyg over for den store ledelsesopgave – selv når presset og udfordringerne er størst.

Du kan læse mere i jobbeskrivelsen og profilbeskrivelsen.

Lønniveauet er på 1,5 mio. kr. + tillæg og pension. Ansættelsesforholdet vil enten være tidsubegrænset kontraktansættelse eller tidsbegrænset åremål.

Ansøgningsfristen udløber den 9. september 2018. Indledende samtaler afholdes den 27-28. september og afsluttende samtaler forventes den 30. oktober. Der forventes tiltrædelse pr. 1. januar 2019.

Konsulentfirmaet Mercuri Urval medvirker ved rekrutteringen. Kontakt gerne regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen tlf. 2031 4631 eller Mercuri Urval ved Jakob Westh tlf. 6089 6436 eller Christian Kofoed-Enevoldsen tlf. 2030 4560.