Qaqortoq – Regionslæge Du får en spændende og fagligt udfordrende arbejde, hvor alle dine kompetencer kommer i spil. Vi er det primære sundhedstilbud og derfor møder vi også patienter med forskellige behov. Vi har bl.a. nybagte mødre, psykiatriske, kirurgiske, medicinske og akutte patienter.

Dette job er udløbet

Din arbejdsdag vil primært omfatte arbejde med almen medicin i ambulatoriet, hvor der er daglig adgang til laboratorium og røntgen. Herudover er vores arbejde rettet mod sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Vores funktion på det kirurgiske område vil sædvanligvis indskrænke sig til mindre gynækologiske indgreb (udskrabning og biopsi) og kirurgia minor.

Du kan forvente tætte samarbejdspartnere med både det lokale personale samt overlægerne ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, der også fungerer som rejsende speciallæger inden for specialerne øjen-, øre-næse-hals og dermatologi.

Hvem er vi?

Vi tilbyder et arbejde, hvor det nærværende patientforløb vægtes højt og hvor den enkelte patient kan mærke, at vi er til stede. Hos os gør du altså en kæmpe forskel for den enkelte.

Du vil møde inspirerende og dygtige kollegaer på tværs af alle faggrupper. Vi vægter det tætte samarbejde, sparring og udvikling højt. Derfor ser vi også gerne, at du bidrager hertil.

Hvem er du?

  • Fagligt engageret og effektiv i dit arbejde
  • Åbensindet og fleksibel
  • Som person er du ambitiøs, kommunikerende og smilende
  • Specialuddannelse er ikke noget krav

Qaqortoq og omegn

Qaqortoq ligger i Sydgrønland, og regionen består af byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt diverse bygder. Det samlede indbyggertal er ca. 7.500. Qaqortoq er Sydgrønlands største by og rejser sig stejlt over det omkringliggende fjordsystem. Her er gode muligheder for både kajak og sejle i båd, ligesom du kan tage på udflugt til de nærliggende varme kilder. Vandring er også populært og du er hurtigt ude i naturen uanset hvor i byen du bor.

Tiltrædelse: 1. maj 2019 eller efter aftale

Vi tilbyder både fastansættelse eller vikariat af minimum tre måneders varighed.

Krav til ansættelse

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket “Søg denne stilling”.

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Efa Olsen på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: efao@peqqik.gl.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: jelb@peqqik.gl.

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2019