Psykolog ved Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, Skejby Psykolog ved Retspsykiatrisk Sengeafnit R1, Skejby, 37 timer pr. uge eller efter aftale Tiltrædelse 1. juli eller efter aftale

Dette job er udløbet
Da vores psykolog har valgt at gå på pension, søger vi en dygtig og engageret psykolog til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1.
Stillingens primære indhold er at varetage alle relevante psykologopgaver knyttet til sengeafsnittet.

Retspsykiatrisk afdeling:
Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby med ca. 260 medarbejdere fordelt på 4 sengeafsnit og et ambulatorium.
Sengeafsnit R1 er et lukket, sikret sengeafsnit – et intensivt udrednings -og behandlingsafsnit under Retspsykiatrisk Afdeling. Vi udfærdiger mentalerklæringer for indlagte observander, udreder og behandler varetægtssurrogatanbragte og behandler retspsykiatriske patienter.

Med baggrund i værdigrundlaget i Region Midtjylland er vores ambition en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere samt at stræbe efter et højt fagligt niveau og en kultur der fremmer udvikling. Vi vægter gensidig tillid, fokus på patienternes ressourcer under hensyntagen til sikkerheden, og at man som medarbejder påtager sig et ansvar. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen.

Psykologens primære arbejdsopgaver består af:
For de indlagte patienter:
– psykologisk undersøgelse/assessment i forbindelse med mentalundersøgelse.
– psykologisk undersøgelse/assessment af øvrige indlagte, når der er behov for det.
– deltage i faglig sparring i forbindelse med afsnittets konferencer.
– individuelle samtaleforløb, når der er indikation for dette.
– bidrage til faglig udvikling af observationsrapporter vedr. psykopatalogi, kognitiv funktion og kontaktevne/adfærd (eksempelvis GAF etc.)

Psykologens sekundære arbejdsopgaver består af:

– ad hoc supervision af afsnittets personaler i særlige tilfælde.
– indgå i supervisionsarbejdet med naboafsnit.
– støtte til personalegrupper i forbindelse med debriefing efter utilsigtede hændelser.
– undervisning internt og eksternt.

Stillingen ønskes besat med en psykolog der:
– har stor erfaring med eller kendskab til retspsykiatrien og retspsykiatriske problemstillinger.
–  har en velfunderet bred erfaring med psyklogiske test indenfor såvel personlighed og kognitive funktioner samt erfaring med/viden om PSE.
– har en bred viden om psykopatalogi, gerne på specialist niveau.
– Indgående kendskab til ICD10.
– vil bidrage konstruktivt til den strategiske og faglige udvikling afsnittet gennemgår.

Psykologens arbejde foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, socialrådgiver, basispersonale og sekretær.

Vi tilbyder et spændende arbejde i en dynamisk hverdag, hvor der er fokus på udvikling, såvel fagligt som organisatorisk, et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for supervision både internt og eksternt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principper i Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos: Afdelingssygeplejerske Rasmus Sønderskov, tlf.nr. 51536860 – overlæge Rayna Petrova, tlf.nr. 51537459 eller psykolog Claus Werchmeister – tlf.nr. 51532057

Ansøgningsfrist den 17. april 2019 – samtaler i uge 17 og 18.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale