Psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser Team Herning, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr 1.4.2019.

Dette job er udløbet
Teamet i Herning er en del af Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) i Skejby, som er Aarhus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af spiseforstyrrelser. PKS er et afsnit under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland.

PKS varetager den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede behandling af børn, unge og voksne med moderate til svære spiseforstyrrelser primært anoreksi og bulimi. 1. februar påbegyndes et 3-årig satspuljeprojekt målrettet patienter med svær Binge Eating Disorder (BED).

Teamet i Herning består af 1 overlæge, 7 psykologer, 4 distriktssygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1 diætist, 1 socialrådgiver og 2 sekretærer. Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling. Vi tilstræber høj faglighed og arbejder løbende med at udvikle arbejdsmetoder og kvalitetssikre behandlingen. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi sætter stor pris på og værner om.

Som psykolog deltager man både i udredning og behandling (se funktionsbeskrivelsen). Man skal indstille sig på at arbejde med en patientgruppe, som kan være ambivalente, men også præget af modstand og angst ift. forandring. Man skal kunne arbejde i et spændingsfelt med modstridende ønsker og krav. Det er et interessant og fagligt udfordrende arbejde, hvor man netop pga. disse udfordringer ift. patientgruppen har brug for tæt kollegial sparring og supervision, hvilket vægtes højt i teamet.

Behandlingen er ofte langvarig og foregår som en kombination af individuelle samtaler og gruppebehandling i mestringsgruppe med inddragelse af forældre/pårørende eller som familiebaseret terapi (FBT). Ved behov for intensivering består behandlingen af dagbehandling/spiseværksted, hjemmebesøg og evt. indlæggelse. Der arbejdes både med symptom mestring herunder vægtindhentning, men også med mere indsigtsgivende terapi med henblik på tilbagefaldsforebyggelse.

Den daglige ledelse af teamet varetages af en overlæge og en specialpsykolog, som refererer til afsnitsledelsen i Skejby.

Der er på PKS et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.

Psykologen indgår i psykologgruppen på PKS og i den samlede gruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Der vil blive lagt vægt på ansøgere med erfaring indenfor Psykiatri og/eller Børne- og Ungdomspsykiatri og behandling af spiseforstyrrelser.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger fås hos teamleder/specialpsykolog Linette Frølich Møller på tlf. 21694514 eller afdelingssygeplejerske Malene Coulthard på tlf. 60718716
Yderligere beskrivelse af klinikken findes på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser

Funktionsbeskrivelse for klinisk psykolog ved Team Herning, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelse

Ansøgningsfrist: 18. februar 2019 
Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag den 26. februar 2019

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA):
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en
forskningsenhed og et lægesekretærafsnit. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser samt Sengeafsnit 3 for spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.724 eksterne henvisninger (2018) og der er kontakt med 8.172 unikke cpr.nr. (2018) Centeret har et nettobudget på 282,5 mio. kr. (2018)  og ca. 527 fuldtidsmedarbejdere (2018).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale