Psykolog til Palliativt Team, Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Da vores psykolog skal på barsel, søger vi en psykolog med interesse og erfaring indenfor palliation. Ansættelsen er i Palliativt Team, Hospitalsenheden Vest, 30 timer pr. uge fra 1. juni 2019 – 30. maj 2020.
Palliativt Team arbejder ud fra WHO’s definition af palliation samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den specialiserede palliative indsats. Patienterne har livstruende sygdom med komplekse problemstillinger, som ikke kan varetages på basisniveau. Palliativt Team har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom.
Teamet modtager patienter bosat i Hospitalsenheden Vest’s optagerområder uanset om patienten opholder sig i hjemmet, på kommunalt opholdssted eller i et sengeafsnit. Patienternes forløb varetages i samarbejde med almen praksis, ansatte i primær og sekundær sektor (shared care)
Teamet er medansvarlig for udvikling af palliation, gennem undervisning og vejledning til personale på basalniveau, samt mindre forskningsprojekter.
Palliativt team, Hospitalsenheden vest er et engageret tværfagligt team, som arbejder tæt sammen om patientforløbet. Der er ansat læger, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeuter og sekretær. Derudover har man et tæt samarbejde med sygehuspræst, farmaceut, samt personalet i onkologisk afdeling, hvor teamet har det lægefaglige ansvar for 3 palliative senge.
Arbejdsopgaver
Psykologen varetager opgaver i relation til både indlagte patienter, patienter i eget hjem, deres nærmeste pårørende og efterladte, primært i form af samtaleforløb.
Det er nødvendigt at man har bil, idet der er en del kørsel forbundet med opgaverne
Se evt. stillings- og funktionsbeskrivelse
Kvalifikationer
- Ansøgeren skal være cand. psych med autorisation og relevant praksiserfaring
- Erfaring og viden i behandling af patienter med livstruende sygdom
- Erfaring og viden om sorgreaktioner og behandling af kompliceret sorg
- Erfaring med familiesamtaler.
Psykologerne forventes endvidere at deltage i:
- Tværfaglige konferencer
- Rådgivning af afdelingens personale i patientrelaterede psykologiske behandlingsspørgsmål
- Ad hoc erfaringsopsamling med personale i forbindelse med komplekse forløb
- Relevante arbejdsgrupper
- Intern og ekstern undervisning
Hvis du vil vide mere
Har dette fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte os for en uddybende samtale. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder/sygeplejerske Kirsten Olesen telefon 22600675 eller ledende oversygeplejerske Lene Høgsberg telefon 21744200.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningen skal sendes via link:
Ansøgningsfrist den 3. april 2019
Samtaler vil blive afholdt den 9. april 2019.