Psykolog til Retspsykiatrisk Ambulatorium Psykolog til Retspsykiatrisk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Dette job er udløbet

Retspsykiatrisk Ambulatorium er en del af Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Risskov, som er en specialafdeling i Region Midtjylland bestående af fire sengeafsnit og et ambulatorium.
Ambulatoriet varetager behandlingen af de mest komplicerede retspsykiatriske patienter i den østlige del af regionen. På grund af opgavens kompleksitet varetages den af et tværfagligt team bestående af overlæger, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker. Desuden har Retspsykiatrisk Ambulatorium landsdelsfunktion for behandling af sædelighedskriminelle og er et af 4 centre i landet for udarbejdelse af mentalobservationer.

Vi søger nu en engageret psykolog til deltagelse i behandlingsfunktionen. Alle behandlingspatienter er tilknyttet en fast kontaktperson, som ud fra de konkrete problemstillinger er enten en psykolog, en sygeplejerske eller en socialrådgiver. Som psykolog i behandlingsfunktionen vil din tid være delt nogenlunde ligeligt mellem at varetage denne rolle, samt varetagelse af andre psykologfaglige opgaver. Som kontaktperson varetager man den primære kontakt til og behandling af patienten i tæt samarbejde med overlægen og det øvrige behandlerteam. I den resterende tid varetages blandt andet følgende arbejdsopgaver:

– Psykoterapeutiske forløb
– Supervision af andre personalegrupper
– Udarbejdelse af risikovurderinger
– Psykologiske undersøgelser (begrænset omfang)

I ambulatoriet tilstræber vi at yde behandling, pleje og social indsats af den allerhøjeste faglige standard. Vi kan derfor tilbyde ugentlige konferencer, hvor vanskelige sager drøftes, regelmæssige undervisningstilbud og supervision samt gode muligheder for mere formaliseret efteruddannelse. Derudover tilbyder vi en velfungerende sikkerhedskultur, medarbejdere der værdsætter humor i hverdagen og et stort fagligt engagement.

Vi søger en autoriseret psykolog med erfaring indenfor flg. arbejdsområder:
– Psykiatri
– Psykoterapi
– Psykologisk undersøgelse (begavelse, personlighed, psykopatologi)

Desuden er det vigtigt at du er god til at arbejde selvstændigt, har et godt overblik, er god til at strukturere din egen arbejdsdag og prioritere din tid. Vi lægger desuden vægt på erfaring med patientgruppen, erfaring med risikovurdering samt gode evner til at formulere sig på skrift.
Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny løn.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos afsnitsleder, psykolog Dorte Hecksher tlf. 7847 2647 eller afsnitsleder, overlæge Kirsten Nitschke tlf. 7847 2681.
Ansøgningsfrist 12.3.2018.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 19.3.2018.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer fra tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale