Psykolog til forskningsprojektet BCAM (the Borderline Conditions and the Alternative Model), Psykiatrisk Forskningsenhed, Slagelse Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sjælland i Slagelse søger en psykolog til en 13 måneders ansættelse som forskningsassistent 37 timer pr. uge i perioden 01.03.18 til 31.03.19. Det er ambitionen, at ansættelsesperioden som forskningsassistent vil danne rammen for at etablere et ph.d.-projekt i starten af 2019, og derfor søger vi en psykolog, som ønsker at formulere et ph.d.-projekt på baggrund af projektets kognitive undersøgelser.

Dette job er udløbet

Projektet vil undersøge, hvordan kernesymptomerne ved borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypi er relateret til kognitive dysfunktioner samt dimensioner i funktionsniveau og personlighedstræk defineret i DSM-5 under den alternative model for diagnosticering af personlighedsforstyrrelser. Projektets fokus på borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypi under den alternative model er et igangværende ph.d.-projekt. Projektets kognitive undersøgelser inkluderer assessment af eksekutive funktioner, abstrakt tænkning og mentalisering af patienter og kontroller.

Patienter og kontroller vil blive undersøgt i Region Sjællands ambulatorier, hvorfor der i forbindelse med undersøgelserne vil være ugentlig transport rundt i regionen.

Dine primære opgaver vil inkludere

  • Ansvar for den daglige planlægning af projektets kognitive undersøgelser
  • Kognitiv assessment af forsøgspersonerne
  • Rekruttering af patienter og kliniske interviews
  • Kvalitetskontrol af data

Vi forventer

  • Du er uddannet psykolog, gerne med klinisk erfaring med udredning og behandling af personer med alvorlige psykiske lidelser
  • Du har et godt kendskab til og gerne erfaring med kognitive undersøgelser
  • Du har lyst til og ambition om at arbejde mod at etablere et ph.d.-projekt på baggrund af projektets kognitive undersøgelser

Vi tilbyder

  • Løbende supervision i brugen af kliniske interviews, den kliniske kognitive udredning og videnskabelige metoder
  • Vejledning i at forfatte et videnskabeligt manuskript til publikation i internationalt peer-reviewed tidsskrift herunder formulering af videnskabelige hypoteser, metodisk design, statistisk analyse og formidling
  • Deltagelse i det daglige forskningsmiljø ledet af professor Erik Simonsen og forskningsenhedens kursusaktiviteter

Se mere om Psykiatrisk Forskningsenhed på www.regionsjaelland.dk/psykforsk

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til psykolog Martin Vestergaard, mgoe@regionsjaelland.dk eller ph.d.-studerende, psykiater Maria W. Meisner, mwme@regionsjaelland.dk, 24 96 59 83.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 18.01.18
Ansættelsessamtaler 25.01.18

Kontaktperson(er):
Navn: Maria Willer Meisner
Stilling: Ph.d. Studerende (læge)
Email: mwme@regionsjaelland.dk
Mobile: 24965983Navn: Martin Vestergaard Gøtzsche
Stilling: Forskningsassistent (ikke læge)
Email: mgoe@regionsjaelland.dkOm Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.