Psykolog, Enhed for lindrende behandling, Operation og intensiv, Regionshospitalet Randers En stilling som Psykolog til Enhed for Lindrende Behandling (ELB) ved Regionshospitalet Randers er ledig til besættelse per 1. februar 2019 eller efter aftale. Stillingen er en deltidsstilling på 15 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Om afdelingen
ELB er en selvstændig enhed under Operation og Intensiv ved Regionshospitalet Randers.
Der arbejdes ud fra WHO’s definition af palliativ indsats, og teamet arbejder såvel i patienternes hjem som på hospitalet.

Opgaverne for ELB er at medvirke til forbedring af livskvaliteten for patienter og pårørende i forbindelse med livstruende sygdom og give den bedst mulige lindrende behandling.
Teamet har specialfunktion i forhold til sengeafdelinger, praktiserende læge og hjemmeplejen i optageområdet for Regionshospitalet Randers
Ledelsen af teamet er Afdelingsledelsen i Operation og Intensiv med en overlæge og en teamleder, ansat i teamet, som funktionsledelse.

ELB, Regionshospitalet Randers er aktuelt sammensat af 3 deltidsansatte overlæger,
3 fuldtidsansatte sygeplejersker, 1 deltidsansat fysioterapeut, og 1 deltidsansat sekretær.
Dertil medvirker hospitalspræsten til vores fælles konference.
Lægerne udfylder tillige daglige funktioner på Hospice Djursland.

Om stillingen
Kvalifikationer

  • Ansøgeren skal være cand. psych., og autorisation vil være en fordel
  • Erfaring og viden i behandling af mennesker med smerter og krisebearbejdning i forhold til alvorlig sygdom og død
  • Erfaring og viden om sorgreaktioner og behandling af kompliceret sorg
  • Erfaring i supervision
  • Erfaring med undervisning

Personlige kompetencer

  • Skal have evne til at arbejde selvstændigt
  • Skal have evne til at indgå i samt styrke samarbejdsrelationer i et tværfagligt team
  • Skal kunne bidrage til fortsat at udvikle konceptet af Palliativt Team

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Regionshospitalet Randers.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Overlæge og funktionsleder Dorte Lander Rasmussen, sygeplejerske og teamleder Lisa Nørgaard Lauritsen tlf: 78 42 04 60.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse ved link. (Stillingdokumenter – ellers kontakt Dorte Lander Rasmussen)

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 16/1-2019.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted om muligt i uge 4.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale